En konkurrent til Statsbanernes biloverfart, Vognmandsruten, åbnede i 1984. Indtil 1985 havde den anløbssted ved Amerikakajen og derefter i Benzinhavnen. Efter en række begyndervanskeligheder fik den tilkæmpet sig en markedsandel på omkring 20 %, men måtte også holde op, da den faste forbindelses bildel blev åbnet. Der havde været tanker om at lade ruten fortsætte; men takstpolitikken for broen satte en stopper herfor.
Korsør-Lohals ruten forsøgte at overleve broen, men klarede det kun til udgangen af 1998. Ruten havde ført en omtumlet tilværelse siden 1991, hvor Sydfyenske Dampskibsselskabs færge sejlede sidste tur den 1.1. Ruten var bukket under for konkurrencen fra Vognmandsruten. 1991, 1992-1994 og 1996-1998 var ruten atter i drift under forskellige rederier, i sidste periode DSB. Det var også DSB, der forsøgte at redde Korsør-Kiel ruten, men måtte lukke den. Ruten havde været i gang siden 1964, men med pauser. Den havde sin blomstringstid før 1975. 1964-66 og 1972-81 besejledes den af svenske rederier og i 1983-84 af et færøsk. En kort periode i 1984 sejlede DSB på ruten; det samme gjaldt i 1990, hvor anløbsstedet var flyttet fra Benzinhavnen til Halsskovhavnen. Herfra sejlede DSB også på ruten fra 1993 til den endegyldige lukning i januar 1996.
