Korsør kunne kun være interesseret i, at Slagelse brugte havnen i Korsør, for man havde gennem flere hundrede år forsøgt at få standset Slagelses og andre omkringboendes brug af Skibsholm havn ved Pine Mølle, hvor der ikke var toldsted, vejerbod mv. 1574 bekræftede kongen tidligere forbud mod at bruge Skibsholm havn; men i 1580 fik Slagelse alligevel atter lov at bruge den, mod at der blev anbragt en tolder der.
Efter fortsatte klager fra Korsør, i 1663 også over andre ulovlige havne ved Skælskør, Bisserup, Basnæs og Karrebæksminde, besluttede kongen i 1664 at ophæve og afskaffe disse losse- og ladesteders brug, der var imod stabelstadsprivilegiernes frihed. Korsør havde argumenteret med, at så længe disse ”fordægtige” havne var tilladt, ville Korsør aldrig kunne få nytte af sit stabelstadsprivilegium, for byen lå ude ved kysten uden opland, mens de andre havne lå nær Slagelse og Næstved, der begge havde store oplande. Korsørs desperation anes af en klage fra Skælskør til Statskollegiet i 1663 over, at garnison og indbyggere i Korsør havde opbragt Skælskørs skibe med korn ud for Skælskør og ført varer og skibe til Korsør.