Den mest forhadte byrde var soldaterudskrivningen. Når situationen krævede det, foretog kronen udskrivning til hær og flåde fra borger- og bondestand. Mens Korsør var fritaget i 1400-tallet, måtte byen flere gange i løbet af 1500-tallet i lighed med de andre søkøbstæder stille med bådsmænd, skippere og styrmænd til orlogsflåden. Det var folk, der i fredstid sejlede på almindelige skibe. 1562 skulle Korsør sende 6 bådsmænd, 1565 20 og 1567 6 bådsmænd og 4 tømmermænd.
Efter enevældens indførelse havde der udviklet sig en vis sædvane med hensyn til, hvor meget mandskab der skulle sendes. Købstæderne bidrog efter størrelse og skibsfartens betydning. Korsør skulle 1666-67 årligt stille 15 bådsmænd (8,5 % af Sjællands samlede udskrivning), 1675-79, 1683, 1686, 1689 og 1699 årligt 20 (9 % af Sjællands udskrivning). 1666-67 og 1675-79 skulle der desuden stilles en halv trompeter og en tredjedel bartskærer dvs. kirurg. Man gik her sammen med andre byer. De øvrige år skulle sendes én bartskærer. Han skulle medbringe medicinkiste fra byen, fra 1676 blev den købt centralt, men skulle stadig betales af byen.
Det var som regel magistraten, der foretog udskrivningen, og man var nødt til at stavnsbinde folk, for ellers flygtede de. De udskrevne blev ekviperede og fik tærepenge samt flere tønder øl. Staten betalte bådsmandslønnen. Som regel skulle mandskabet leveres på Bremerholm, og ofte måtte en eller flere magistratsmedlemmer ledsage det for at undgå desertion. 1567 var bl.a. folk fra Korsør løbet bort fra skibene. De skulle anholdes og sendes til København. Problemerne med at skaffe folk medførte, at det i 1666 og senere blev tilladt at substituere en del af mandskabet med et fast beløb pr. mand. Pengene blev brugt til hvervning af professionelle soldater.
I 1500-tallet krævede kongen også, at købstæderne stillede med handelsskibe, som fik 4-6 kanoner anbragt på dækket og indgik i orlogsflåden. 1555 måtte Korsør, Skælskør og Slagelse tilsammen stille et skib udrustet med kanoner, krudt, kugler og andet tilbehør samt 40 mand. Flåden, der skulle bruges i kampen mod sørøvere, var i funktion fra juni til august. 1558 blev de tre byer fritaget i to år for at stille et skib, bl.a. fordi Korsør tidligere var blevet fritaget på grund af byens brand. Sidste gang, der blev udskrevet skibe var i 1563 i forbindelse med Syvårskrigen (1563-70). Byerne skulle straks sende et udrustet skib med gode folk, proviant mv. til Københavns Slot. De tre vestsjællandske byer var igen sammen om opgaven. Søkrigens udvikling krævede efterhånden rigtige orlogsskibe, hvilket var en stor lettelse for byerne.
