Tårnborg blev i 1289 angrebet af Marsk Stig og i 1306 af en norsk flåde. Korsørområdet gik således ikke ram forbi i den urolige periode under Erik Menved (1286-1319). Rygtet om begivenhederne i Tårnborg spredte sig formentlig hurtigt, og de, der havde råd, forsøgte at sikre sig i tilfælde af, at krigshandlinger eller plyndringer skulle nå deres egn.
Dette gjaldt også en storbonde i Gl. Forlev, der havde sin gård syd for Vårby Å ikke så langt fra den tidligere vikingeborg Trelleborg. Omkring 1290 lod han - antagelig tæt ved sin gård – opføre en tilflugtsborg på en nærmest cirkelformet platform, der var 15 m bred. Bygningen var 7,3×5,4 m med lerklinede vægge og jordgulv. Den var forsynet med en ovn eller et ildsted. Muligvis har den haft mere end en etage. Uden om platformen var der gravet en voldgrav, der næppe var vandfyldt.
Da bygningen havde stået 5-10 år, brændte den. Hvorfor vides ikke. Oven på brandtomten blev hurtigt opført en anden bygning, der var lidt mindre i grundflade end den første, 6,9×5,0 m. Denne bygning havde også lerklinede vægge. Voldgraven blev gravet med en anden profil end den første. Denne havde haft rundet bund, mens den anden fik en lang skrånende yderside og en stejl inderside.
For at holde på jorden på den stejle inderside stablede man græstørv op ad den. På kanten af platformen blev der muligvis sat et brystværn eller bygget en vold af jord på et træskelet. Den 1,5 m høje vold var måske også beklædt med græstørv. Voldgraven var 5 m bred og ca. 2,5 m dyb, og med voldens højde på 1,5 m havde fjenden altså en betydelig stejl væg at forcere, når han stod i voldgravens bund. Adgangen for beboerne må være foregået via en bro.