Tilflugtsborgen Jordvold

Tårnborg blev i 1289 angrebet af Marsk Stig og i 1306 af en norsk flåde. Korsørområdet gik således ikke ram forbi i den urolige periode under Erik Menved (1286-1319). Rygtet om begivenhederne i Tårnborg spredte sig formentlig hurtigt, og de, der havde råd, forsøgte at sikre sig i tilfælde af, at krigshandlinger eller plyndringer skulle nå deres egn.
Dette gjaldt også en storbonde i Gl. Forlev, der havde sin gård syd for Vårby Å ikke så langt fra den tidligere vikingeborg Trelleborg. Omkring 1290 lod han - antagelig tæt ved sin gård – opføre en tilflugtsborg på en nærmest cirkelformet platform, der var 15 m bred. Bygningen var 7,3×5,4 m med lerklinede vægge og jordgulv. Den var forsynet med en ovn eller et ildsted. Muligvis har den haft mere end en etage. Uden om platformen var der gravet en voldgrav, der næppe var vandfyldt.
Da bygningen havde stået 5-10 år, brændte den. Hvorfor vides ikke. Oven på brandtomten blev hurtigt opført en anden bygning, der var lidt mindre i grundflade end den første, 6,9×5,0 m. Denne bygning havde også lerklinede vægge. Voldgraven blev gravet med en anden profil end den første. Denne havde haft rundet bund, mens den anden fik en lang skrånende yderside og en stejl inderside.
For at holde på jorden på den stejle inderside stablede man græstørv op ad den. På kanten af platformen blev der muligvis sat et brystværn eller bygget en vold af jord på et træskelet. Den 1,5 m høje vold var måske også beklædt med græstørv. Voldgraven var 5 m bred og ca. 2,5 m dyb, og med voldens højde på 1,5 m havde fjenden altså en betydelig stejl væg at forcere, når han stod i voldgravens bund. Adgangen for beboerne må være foregået via en bro.

: Plan over voldstedet i anden fase. Efter Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 2001, s. 11.

Den genopførte borg forfaldt efter blot et par år. Der har tilsyneladende ikke længere været brug for den. Anlægget var ikke beregnet på længerevarende ophold. Denne formodning bestyrkes af, at der kun blev fundet få genstande der. Det var opført for at yde beskyttelse for storbonden og hans husstand, når krigshandlingerne nærmede sig.
Voldstedet var formentlig et af landets mindste. Mange voldsteder var store bygningsværker, som kongen eller adelsmænd ejede, og som ligger synlige for eftertiden. Det samme var ikke tilfældet med voldstedet i Gl. Forlev. På grund af det forgængelige materiale har det ikke efterladt mange spor. Det ligger under en dyrket mark, og efter at det var undersøgt af arkæologer i 1991, blev det igen dækket over. Senere tiders lokalbefolkning har dog givet marken, hvor det lå, navnet Jordvold. Anlæggets egentlige funktion har befolkningen næppe kendt til.
Nogle fund tyder på, at storbondens gård lå tæt ved tilflugtsborgen; men det kan ikke siges bestemt. 70 m sydøst for stedet fandt arkæologer i 1992 rester af en trelænget gård af bindingsværk med lerklinede vægge fra 1650-60. Fund af genstande tyder på, at den har haft forgængere på samme sted helt tilbage til anden halvdel af 1200-tallet. Gården har måske været samtidig med gården med tilflugtsborgen.

: Nøgle, beslag, nål og stabel fundet sydøst for voldgraven, hvor storbondens gård muligvis lå. Efter Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 2001, s. 16.