Den lave levestandard og den dårlige hygiejne i 1800-tallet påvirkede sundhedsforholdene. Mangelsygdomme som engelsk syge og fattigdomssygdomme som tuberkulose var meget udbredte. Epidemier og infektionssygdomme f.eks. barselsfeber ramte alle; men de fattige var mest modtagelige. I 1857 blev 13 % af Korsørs befolkning ramt af kolera, 9 % døde. Ved den store koleraepidemi i København i 1853 døde kun ca. 4 % af befolkningen. Angreb af diarré og kolerine var hyppige; i 1887 var 3 % af Korsørs befolkning angrebet, i 1888 4 % og i 1889 6 %. 1879-80 havde Korsør tyfusepidemi med flere dødsofre, og i 1893 var 111 af Korsørs indbyggere syge af difteritis.
De forbedrede hygiejniske forhold fra omkring 1900 resulterede bl.a. i, at tyfus var på retur. Tuberkulose, lungebetændelse og andre infektioner formåede man stadig ikke at gøre noget ved. Det blev helt klart med epidemierne af den spanske syge 1918-19 og 1920, en influenza med lungebetændelse som følgesygdom. 1918-19 var 27 % af Korsørs befolkning angrebet, og 0,7 % døde. 1920 var godt 10 % angrebet, og kun få døde. Lægerne var blevet bedre til at diagnosticere i løbet af 1800-tallet; men behandlingen blev først langsomt bedre fra slutningen af århundredet. Først fra omkring 2. verdenskrig blev penicillin taget i brug, og først et stykke ind i 1900-tallet blev det muligt at vaccinere forebyggende for andet end kopper. Fra 1920’erne begyndte velfærdssygdomme at gøre sig gældende.
Korsør havde i 1899 tre læger til en befolkning på ca. 6.000. Der var stadig tre læger i 1915 og fem i 1946. Befolkningstallet var nu næsten 10.000. Omkring 1960 var antallet af praktiserende læger seks. Vemmelev havde læge fra 1904. Indtil 1861 bestod Korsørs sygehusvæsen af sygestuen i fattighuset. Da Arbejdsanstalten blev bygget på Møllebjergvej i 1861, blev første etage i forhuset indrettet til sygehus med 24 senge. Belægningen var i begyndelsen meget beskeden. Dels var folk vant til at ligge hjemme, dels kostede det penge at være indlagt. 1890 fik sygehuset egen bygning, men stadig som led i arbejdsanstaltkomplekset. Der var plads til 20 patienter. I 1906 foreslog en af sygehusets læger, at der blev opført et nyt tidssvarende sygehus, og i 1909-10 stod et kompleks med almindeligt sygehus med 25 senge, epidemisygehus med 15 senge og alderdomshjem færdigt over for Arbejdsanstalten. Sygehuset blev udvidet med en mellembygning i 1940.
Et middel til at forbedre sundhedstilstanden var hurtig indgriben og forebyggelse. I 1943 indførtes skolelægeordning og i 1944 skoletandlægeordning i Korsørs skoler. Skolelægens beretninger viser, at sundhedstilstanden helt op i 1940’erne og 1950’erne stadig var mangelfuld. I 1948 reagerede 67 børn positivt på tuberkulinprøve; de havde altså været smittet med tuberkulose. I 1949/50 havde 130 børn en ernæringstilstand, der var under middel, og i 1951/52 havde 601 børn, 39 % af de undersøgte, følger af engelsk syge. Besættelsen alene kan ikke forklare dette, for 26 % af undersøgelserne i 1943-46 viste også følgevirkninger af denne sygdom. Fra 1951/52 kunne der hvert år konstateres 1-5 tilfælde af lettere lammelser som følge af polio.
