I ortodoksiens tidsalder efter reformationen blev straffene hårdere, end de havde været i middelalderen. Man troede, at synd og forbrydelse nedkaldte Guds vrede over hele det kristne fællesskab. Drab medførte henrettelse. Omkring 1615 blev en karl fra Hemmeshøj halshugget for at dræbe et spædbarn med sit sværd. Et drab i Vemmelev 1631 medførte henrettelse. Henrettelserne var offentlige. Der var dødsstraf for blodskam, homoseksualitet og utroskab – fra begyndelsen af 1600-tallet først ved tredje gangs ægteskabsbrud.
Der var også dødsstraf for tyveri; men i praksis blev straffen mildnet til brændemærkning og afhugning af fingre eller hænder samt kagstrygning. Denne straf bestod i, at synderen blev bundet til en pæl og pisket. Der benyttedes åbenbart også andre straffe for tyveri. 1643 blev en mand fra Hemmeshøj dømt til strafarbejde på Bremerholm i København. Arresten i byerne brugtes ikke som straffeforanstaltning, kun som varetægt, mens en sag behandledes.
Afhugning af fingre var også den straf, syv borgere fra Korsør omkring 1608 blev idømt på Sjællands landsting for at sværge falsk om kronens ejendom. Kongen ændrede dommen til bøde, selv om han var tilskyndet til at lade den eksekvere som advarende eksempel. Forvisning fra byen eller lenet blev også brugt som straf, især ved uægteskabelige forbindelser, løsgængeri, tiggeri o.lign. I en sag fra Korsør 1618 dømte bytinget en kvinde til kagstrygning og forvisning fra byen. Sagen havde været helt oppe at vende hos kongen, fordi lensmanden ikke vidste, hvorledes han skulle håndtere en henvendelse fra præsten. Denne var blevet truet med fanden og djævlen af kvinden, fordi han fra prædikestolen havde bandlyst hende og hendes samlever for at leve i utugt. De blev derved udelukket fra visse kirkelige handlinger. Såvel lensmanden som kongen savnede præcedens; men kongen bestemte, at kvinden skulle straffes, da der var tale om gudsbespottelse, og man kunne frygte, at Gud ville straffe hele landet herfor.
Byen kunne også selv fastsætte straffe. Korsør bylov og vedtægt fra 1697 opererede med forskellige pengebøder for at skade andres marker mv. Den, der skar aks af det korn, der var høstet, skulle stå to timer i halsjern eller have anden straf.