Den lokalitet i Korsørområdet, som først omtales i historien, er Sprogø, som hen mod år 1100 beskrives som en meget lille ø mellem Sjælland og Fyn. Den kaldes også for en røverrede, muligvis sigtende til vendiske plyndringstogter ud fra øen. Næste gang, Sprogø optræder i kilderne, fortælles, at Valdemar den Store (1154-82) byggede en borg på øen til værn i kampen mod venderne. Borgen bestod af et firkantet tårn og en ringmur, der dannede en skæv firkant, ca. 26×32 m. Begge var lavet af utilhugne kampesten i kalkmørtel forneden og foroven muligvis tegl, der var et ret nyt byggemateriale i Danmark.
Borgen, der menes opført i 1160’erne, lå på øens højeste punkt. Den mistede allerede sin militærstrategiske betydning i løbet af 1200-tallet, da den vendiske trussel forsvandt, og muligvis også fordi koggerne, der blev den almindelige skibstype, ikke kunne gå ind under Sprogøs kyst. Samtidig med borgen og muligvis før lå der en gård på øen. 1427 omtales Sprogø som øde.
De skriftlige kilder henfører også andre lokaliteter i Korsørområdet til 1100-tallet. Det gælder de gamle –lev byer Forlev og Vemmelev, som Sorø Klosters Gavebog fra ca. 1440 omtaler henholdsvis ca. 1161 og ca. 1170. Arkæologiske fund i Gl. Forlev tyder på bebyggelse her i 1100-tallet, og i 1198 nævnes Forlev i en samtidig kilde. Sorø Klosters Gavebog nævner Halseby og Tjæreby i 1205. Stednavneendelsen –by viser som nævnt også hen til gamle lokaliteter.
I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 findes en hel række af områdets stednavne; det gælder Sprogø, Egø, Magleø, Lilleø, Tårnborg, Tjæreby, Hulby, Halseby, Vemmelev, Forlev, Ormeslev og Vårby. Det betyder, at kongen har haft jordegods på alle disse steder. Der har også været andre jordejere f.eks. Sorø Kloster. Det er ikke muligt at give et fyldestgørende billede af ejerforholdene til de enkelte landsbyer i middelalderen.
Selv om en lokalitet ikke nævnes i kilderne, kan den meget vel have eksisteret. Hemmeshøj omtales således først i 1300-tallet, men må være ældre. Kirkens ældste del, det romanske kor og skib, er opført omkring 1250. Alle tre sogne fik kirker i 1200-tallet. Hemmeshøjs og Vemmelevs blev bygget af rå og kløvede kampesten. Vemmelev Kirke var en meget stor kirke, Tårnborg Kirke, der var en murstenskirke, var dog endnu længere.