Sociale udgifter

Ikke alene udgifterne til de ældre trækker i uønsket retning. Det samme gør de sociale udgifter. Fra 1976 blev mange forskellige sociale love samlet i bistandsloven, hvorefter det er kommunernes bistandskontorer, der tager sig af sociale problemer uanset årsag. I 1973 var sygekasserne blevet afskaffet, og deres opgaver lagt under kommunal administration. Den sociale og sundhedspolitiske oprustning fik folks krav og forventninger til det offentlige til at vokse. Desuden var der sket den holdningsændring hos mange, at det ikke var nogen skam at modtage bistandshjælp.
De grupper, der efter krisen i 1973 og med den permanente arbejdsløshed havde svært ved at få andel i velstandsstigningen, fik sociale problemer og søgte offentlig hjælp. Korsør blev noget af en magnet for disse grupper bl.a. på grund af de mange almennyttige boliger, og det har været kommunens dilemma gennem de senere år, at udgifterne på det sociale område, især til overførselsindkomster og foranstaltninger for børn og unge med problemer, er vokset betydeligt, samtidig med at de skattepligtige indkomster er steget mindre end for landet som helhed. Nogle år har tilkendte førtidspensioner i Korsør været dobbelt så stort som landsgennemsnittet, og antallet af førtidspensionister i Korsør er steget med næsten 42 % fra 1985 til 2000. I samme periode har antallet af bistandsmodtagere ligget nogenlunde konstant med knap 2.600 i gennemsnit.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen