Der skete en ændring i de kirkelige embeder i 1742, da kapellanen blev gjort til en residerende kapellan, og i 1823 blev Sprogø lagt til Korsør sogn. Korsørs latinskole havde en opblomstring i begyndelsen af 1700-tallet. 1709-35 blev der immatrikuleret en snes studenter fra Korsør ved universitetet. Samtidig synes skolen at have fungeret som dansk skole. Rektoren klagede i 1734 over, at folk i byen ikke var villige til at yde ham det, de skulle, men at de alligevel satte deres børn i skolen. Det var ikke fordi, børnene skulle forberedes til universitetet, men fordi de her kunne få elementær undervisning gratis i stedet for at skulle betale i en dansk skole.
Latinskolen blev nedlagt i 1739. Nogle af dens indtægter blev lagt til Slagelse lærde skole, mens dens bygning på Kirkepladsen og øvrige indtægter blev brugt til en dansk skole. Kordegnestillingen havde hidtil været forenet med embedet som rektor, nu skulle kordegnen i stedet være skoleholder, og han skulle holde en hjælper til arbejdet. Senere blev kordegne- og klokkerembedet lagt sammen. Der blev undervist i kristendom, læsning, skrivning og regning.
1739 var der en dansk skole ved siden af latinskolen, den har formentlig været drevet af klokkeren. Der var også en privatskole med 24 elever. Læreren var den tidligere organist, og det vakte bekymring, at han som separatist ikke bekendte sig til kirken. Privatundervisning forekom også. 1710 havde borgmesteren og den ene rådmand hver en student som privatlærer for deres børn.
Den initiativrige sognepræst Fr. Plum søgte uden held at reformere skolevæsenet i 1793, og 1803 indgav borgmesteren og sognepræsten et nyt reformforslag. Dels skulle skolen i faste rammer her og nu, dels skulle man i fremtiden have en skole med to lærere og to skolestuer. På dette tidspunkt blev udgifterne til skolen delvis lignet på borgerne som en skat. Der var 266 skolepligtige børn, hvoraf 136 gik i byens skole, borgerskolen, 23 fik undervisning hjemme, 70 blev undervist i fem private skoler, og 37 fik inden undervisning.
Embedet som residerende kapellan blev nedlagt i 1811, og lønnen skulle i stedet anvendes til en ordineret kateket, der skulle være skolens førstelærer. 1814 kom en ny skolelov; men først fra 1823 fik Korsør en ny skoleplan med en kateket som førstelærer og to andre lærere samt mulighed for udvidet undervisning. 1840 gik 206 børn i borger- og almueskolen, 40 børn gik i arbejdsskole, hvor de formentlig mod betaling udførte håndarbejde, og 80 var fordelt på seks private skoler.
1838 blev der givet tilladelse til, at byerne kunne dele skolerne i en friskole, der var gratis, og en højere borgerskole, hvor børnene mod betaling fik en udvidet, realskolelignende undervisning. En sådan ordning blev indført i Korsør i 1843. Betalingsskolen fortsatte i bygningen på Kirkepladsen, mens der blev lejet lokaler til friskolen.
Christian VI (1730-46) indførte 1739 undervisningspligt på landet. Fagene skulle først og fremmest være kristendom og læsning. Der eksisterede allerede fra 1723 en rytterskole i Vemmelev, i 1816 blev der ansat en lærer for Hemmeshøj sogn, og i 1828 blev der opført en ny skole i sognet. Tårnborg sogn havde ingen skole i 1738. Der havde tidligere været en skole i Hulby, og den blev genoprettet i 1742. 1753 blev Hulby lagt under Gryderup skole indtil 1830, hvor Hulby atter fik en skole. Den øvrige del af sognet havde fra 1741 skole ved kirken; men denne skole var dårligt besøgt. 1796 blev den erstattet af en skole, der blev indrettet i et hus i Frølunde.
