Den store nordiske Krig, hvor Danmark deltog 1700 og 1709-20, lagde store byrder på befolkningen ud over den ordinære beskatning. Der blev således udskrevet en særlig krigsskat hvert år, og i 1710 indførtes en luksusskat på store privatvogne, karosser, og på parykker. Der blev også foretaget udskrivninger til flåden i købstæderne. 1700 blev der udskrevet 20 bådsmænd i Korsør.
1710 beløb krigsstyret sig til 305 rdl., og flådeudskrivninger, der skulle ydes i penge, var på 555 rdl. Det skal ses på baggrund af, at skatten til byens egne fornødenheder kun var på 307 rdl. Desuden var der udskrevet 19 mand til tjeneste i flåden efter søindrulleringsordningen af 1704. Denne ordning blev permanent i 1739, og herefter var byernes søfolk værnepligtige; men de fik til gengæld skattefritagelse og godtgørelse for konsumtionen.
Efter krigen blev der i langt ringere grad udskrevet direkte statsskatter i byerne. I 1762 blev der dog indført en ekstraskat på 1 rdl årlig på alle over 12 år. Dens begrundelse var krigudrustningen mod Rusland; men den blev først afskaffet i 1812. I 1800-tallet blev bygningsafgiften den eneste direkte statsskat af betydning i byerne. Den blev beregnet efter husenes og lejlighedernes areal, og den blev betalt af både ejere og lejere.
Landbefolkningens skat til staten udgjordes først og fremmest af hartkornsskatterne, men ekstraordinære påbud kom også på tale, f.eks. ekstraskatten af 1762. Landbefolkningen var værnepligtig fra 1701, og desuden havde den sine normale ydelser til kirke og godsejer i form af tiende, hoveri og landgilde. 1818 blev hartkornsskatterne og skatten af 1802 på besiddelse og brug af jord samlet i den såkaldte landskat.