Service

Samtidig med jernbanen fik byen et nyt hotel, Hotel Storebælt, der lå ved stationen. Den gamle postgård mistede sin betydning, og gæstgiveriet hørte op i 1891. Der var fem gæstgiverier i 1887/88, hvoraf Hotel Korsør, der startede i 1883, var byens førende hotel. 1915 kom Klubhotellet til.

 

Kortaften i Mathiesens Planteskole omkring 1915. Til venstre Valdemar Kähler og i midten Halfdan Fischer. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Der var campingplads ved lystskoven i slutningen af 1930’erne, og der blev indrettet et vandrerhjem i 1940. Det lå i Teknisk Skole, og 1942 flyttede det til Fæstningen. 1959 blev der som noget helt nyt bygget et motel med campingplads ved motorvejen. Ved erhvervstællingen i 1935 havde Korsør 29 virksomheder inden for hotel-og restaurationsbranchen med 223 ansatte, ved tællingen 1948 32 virksomheder og personalet var vokset til 410. Dette skyldtes færgerestauranterne, der var blevet en meget stor arbejdsplads. Der havde været servering på postdampskibene, og det fortsatte hos Statsbanerne, hvis færgerestauranter blev drevet af en eller flere forpagtere. I 1957/58 havde restauranterne på bilfærgerne alene 190 ansatte i gennemsnit.Sparekassen for Korsør og Omegn, der åbnende 1859, var Korsørs første pengeinstitut. I 1870’erne fik både Tårnborg og Vemmelev sognesparekasser. En egentlig bank, Banken for Korsør og Omegn, blev oprettet i 1895. Indtil da formidlede firmaet Th. Rasmusen bankforretninger. Korsør Bank blev en filial af Landmandsbanken i 1917, og Korsør Håndværker-, Handels- og Landbobank blev oprettet samme år som et lokalt pengeinstitut. Både Landmandsbanken og Korsør Håndværkerbank fik hurtigt kontorer på Halsskov, og håndværkerbanken fik i mellemkrigstiden en filial i Frølunde. Sparekassen fik også en afdeling på Halsskov i 1955.Forestillingen om turisme som indtægtskilde for Korsør har rødder tilbage til 1897, hvor der blev stiftet en lokalafdeling af Den Dan-ske Turistforening, der kun har sat sig få spor. Lokalafdelingen måtte formelt genstiftes i 1916; men allerede året før blev der gjort et reklamefremstød med en turistfører på 64 sider til gratis uddeling. Oplaget var på 3.200, og man sigtede mod mere velstående turister. Turistføreren kom i et nyt oplag 1921. Turistarbejdet lå ret stille indtil 1937, hvor en ny reklamekampagne blev sat i værk. 1942 oprettedes Korsør Erhvervsråd med kontor på rådhuset og en ansat erhvervschef, der også skulle tage sig af turistvæsenet. Erhvervslivets organisering fulgte samme mønster som i andre byer. Korsør Håndværker- og In-du-striforening blev stiftet i 1868, og den drev fra begyndelsen en teknisk skole, som i 1893 fik sin egen bygning. Handelen fik sin interesseorganisation i 1883 med Korsør Handelsstandsforening, og senere kom detailhandelsforeninger til. I 1900 stiftede kolonialhandlerne deres egen forening. Handelsstandsforeningen oprettede 1894 en handelsskole.

 

N.V. Jørgensen (1888-1948). Ejer af Tårnborg Hovedgård 1935-48 og

TEMAER

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen