Hvor Brogade og Kirkepladsen mødtes, lå byens rådhus. Bygningen af det påbegyndtes ca. 1575, hvor Korsørs borgere fik skøde på et stykke jord, hvor der skulle opføres et rådhus. Først i 1581 var rådhuset kommet under tag; men der manglede penge til at færdiggøre det. Kongen gav da 200 daler af tolden som lån hertil. 1586 måtte han eftergive Korsørborgerne beløbet. Bygningen led skade på vinduer, tømmer, murværk og tag under Svenskekrigen; men det kneb åbenbart med midler til at få den repareret, for både i 1661 og i 1664 anviste kongen penge til formålet. 1682 beskrives rådhuset som bestående af tyve fag i to etager. Der var kælder under med arrest. Her var gulvet den bare jord. Bygningen brugtes også som tinghus, toldbod og vejerbod.
Anden fjerding omfattede Algade, hvor mange af købmandsgårdene lå, en del højt takserede. Gårdene var for langt de flestes vedkommende i én etage. Her lå også præstegården ned mod havnen, en gård på 48 fag. Indtil 1561 ejede adelsmanden Johan Friis gården, og præsten boede til leje. Derefter tilhørte gården kirken. Et stykke ud ad gaden lå en møllegård formentlig med hestemølle. De to sidste huse i Algades østlige ende brugtes i 1682 som konsumtionsbod og til garnisonens vagt.
Tredje fjerding var Baggade med fortrinsvis mindre ejendomme. Her lå i 1682 byens to fattighuse, små hytter på henholdsvis tre og halvandet fag. I gaden lå også to møllehuse, formentlig også til hestemøller. Fjerde fjerding var Fiskergade. Her lå nogle gårde, men også mange hytter, der ligesom hytterne i første fjerding risikerede at blive oversvømmet ved højvande.