Som overfartssted til Fyn lå Korsør på en af landets hovedkommunikationsruter, og det præ---gede byen. Posten til Ham-burg passerede byen, både den ridende post med breve og den agende post med pakker og passagerer. Desuden kunne man rejse med ekstrapost, og som noget nyt blev der 1834 indført dagvogn, diligence, mellem Kø--benhavn og Hamburg.Postkontoret lå i Slottensgade, fra 1781 i tilknytning til gæstgiveriet Postgården. Desuden var der til 1814 en svensk postmester i Korsør, der varetog den forseglede post, den svenske regering havde ret til at føre gennem det danske rige.
Postvæsenet etablerede i 1801 en optisk telegrafforbindelse mellem Korsør og Nyborg med en mellemstation på Sprogø, og året efter blev forbindelsen åbnet for privat trafik. Telegrafen i Korsør var placeret på en af Fæstningens bastioner. Stationen på Sprogø blev ødelagt af englænderne i 1807, og da det kneb med at læse signalerne fra Korsør i Nyborg, blev telegrafen i Korsør placeret på kirken i 1810. Efter krigen indgik Korsør-Nyborg linjen i en telegrafforbindelse fra København til Slesvig, der blev holdt i gang indtil den elektriske telegraf blev åbnet i 1854.