Både med og uden is føltes Storebælt tidligt som en flaskehals for trafikken mellem landsdelene. Fra 1855 til omkring 1960 blev der udkastet 25-30 projekter til en fast forbindelse i ret forskellige udformninger. Flere projekter vurderede rentabiliteten i en broløsning over for en fortsat benyttelse af færgeoverfarten. Lokalt gjorde man sig også overvejelser. I 1902 så fabrikant Valdemar Kähler det som en mulighed at anlægge en tunnel under Storebælt.
I 1934 udarbejdede Statsbanerne selv et projekt til en Storebæltsbro. 1936-37 udkastede en række store entreprenørfirmaer et større projekt. De anbefalede et motorvejsnet i Danmark med tilhørende broer over Øresund, Storebælt og Fehmarnsund. Subsidiært foreslog de hurtiggående færger mellem Halsskov og Knudsho-ved, der skulle overføre lyntog og biler. I 1948 nedsatte ministeriet for offentlige arbejder en Storebæltskommission, der bl.a. skulle undersøge de økonomiske og trafikale konsekvenser af en bro både lokalt og nationalt. En betænkning fra den i 1959 tilrådede en højbro fra Halsskov over Sprogø til Knudshoved. Korsørs borgmester så omkring 1960 optimistisk på udsigten til Korsør som broby.
