Storebæltsoverfarten var reguleret i detaljer af lovgivningen; men den praktiske udførelse beroede stadig på færgeløbsinteressenterne eller færgelavet. Ved losning og lastning, fortøjning o.lign. fik skippere og passagerer hjælp af løse folk, litzerne. I 1787 fik Korsør sølav reelt monopol på dette arbejde. Indtægterne fra færgefarten gik i en fælles kasse og blev fordelt herfra. Alle, bortset fra magistraten, kunne være færgeløbsinteressenter. 1712 nævnes en købmand, en vognmand, to søfarende, borgmesterens søn og tolderens søn som interessenter, og 1746 var der seks interessenter samt arvingerne efter en syvende. Der skulle være fire færgesmakker i Korsør foruden reservebåde og isbåde. En af smakkerne havde som særlig opgave at overføre post.
Under Den store nordiske Krig (1709-20) havde svenskerne erobret en af smakkerne, og det tog tid, før en ny blev anskaffet. Færgeløbsinteressenterne i Korsør ansøgte kongen om, at indtægterne fra færgerne i Korsør og Nyborg, hvor færgefarten var organiseret som i Korsør, skulle indbetales til en fælles kasse, så enhver kunne få sin andel. Andragendet blev afvist, så længe Korsør kun havde tre smakker mod Nyborgs fem. 1734 blev der indgået en sådan ordning, og hermed fik man løst de mange stridigheder om returfragt, der havde været med interessenterne i Nyborg. De ti færger, der var i de to byer, sejlede 1785 i alt 800 dobbeltture. De medtog ca. 3.750 passagerer fra Korsør, inkl. troppetransporter på ca. 1.000, og ca. 2.750 fra Nyborg.
Postvæsenet overtog selv postfarten i 1793 og satte to nye postjagter ind på ruten, ført af særligt ansatte postførere. Postjagterne medtog passagerer, og en del af indtægten herfra tilfaldt færgelavene. Herefter sejlede færgelavet i Korsør kun med tre smakker. Under krigen 1807-14 havde overfarten store vanskeligheder. Postjagten, der blev bevæbnet, kunne kun anvendes, når englænderne ikke var i sigte, ellers måtte man benytte mindre robåde. Eventuelt kunne posten sendes over Lolland og Langeland eller over Fehmarn. Efter krigen blev der stadig sejlet med tre smakker og postjagten fra Korsør. 1828 indsatte postvæsenet hjuldamperen ”Mercurius” på ruten, og i 1844 overtog Nyborg og Korsør færgelav i fællesskab hele overfarten.
For at lette sejladsen blev der opsat et vippefyr på Lygtebakken 1727. I slutningen af århundredet kom der et muret kulfyr i stedet, og det blev 1810 suppleret med et lampefyr. 1793 blev der opsat to ledefyr på pæle ved indsejlingen, og de blev 1819 erstattet af to hvide fyrtårne af sten. På Sprogø blev der 1809 installeret et lampefyr. Det var af hensyn til krigen mod englænderne indrettet, så det kunne tages ned.