Kommuneskolen blev i Korsør i ekstrem grad fravalgt til fordel for private skoler. Både i 1873 og 1893 fordelte eleverne sig på de to skoleformer som 3:2. Reformen i 1883 havde ikke haft nogen virkning på dette forhold. Det havde tilsyneladende heller ikke hjulpet, at der blev indsat en overlærer, en skoleleder, i 1887, da kateketstillingen blev nedlagt. I 1913 var forholdet 3:1, dvs. mange valgte stadig privatskolen. Efter den tid vandt tilslutningen til kommuneskolen frem.
I 1858 var der 3 private pigeskoler. 1873 fandtes 11 privatskoler, de fleste ret små og ledet af kvinder. Borgmester Rump holdt privatlærer til to af sine skolepligtige børn, mens et tredje barn gik i skole i Slagelse. Tre andre af byens spidser fik deres børn undervist i Rumps hjem. I 1893 var der 8 private skoler, 1923/24 3 og fra 1934/35 kun Frk. Helms Skole. På Halsskov sendte mange beboere af mangel på en offentlig skole deres børn i privatskole. Folk med bopæl ud ad Landevejen brugte i høj grad Hulby Skole.
En undersøgelse af Korsørs skolepligtige børn i 1873 og 1893 viser, at der var en tydelig sammenhæng mellem socialgruppe og valg af skole. Valget var dog også afhængigt af barnets køn. Uanset socialgruppe blev markant flere piger end drenge sendt i privatskole. Købmænd, handlende o.lign. samt overordnede funktionærer og tjenestemænd havde næsten alle deres skolepligtige piger i privatskole, og mere end to tredjedele af de faglærtes døtre gik her.
De socialgrupper, der i størst omfang benyttede kommuneskolen, især til deres drenge, var ufaglærte og faglærte arbejdere, fiskere, etaternes underordnede personale og enker. Relativt flere fra mellemklassen, især faglærte og handlende, valgte kommuneskolen i 1873 end i 1893, fordi de i 1873 kunne benytte betalingsskolen til deres drenge – piger var så godt som ikke repræsenteret i denne skole – og derved undgå, at de gik sammen med underklassen i friskolen. I 1893 havde Rasbechs Skole i nogen grad overtaget betalingsskolens rolle for disse grupper.