Nødhjælpsarbejde

I 1920’erne steg arbejdsløsheden voldsomt, og den var ved årtiets slutning og ind i 1930’erne nærmest kronisk. For arbejdsmændene toppede ledigheden i 1932 med 300 ledige i oktober. Et år senere var der ca. 200 arbejdsløse. De 80 fik ordinær understøttelse, ca. 100 fik ekstraordinær krisehjælp og resten fik kommunehjælp. Fra 1. verdenskrig til 1927 blev der ydet supplerende hjælp, når den ordinære understøttelse var opbrugt. Fra 1921 administreredes den af hjælpekassen. Samme år fik kommunerne statsstøtte til at iværksætte nødhjælpsarbejde. I Korsør omfattede dette arbejde bl.a. bygning af høfder i 1922 og i 1926 bolværksarbejde og planering af et opfyldt areal ved Teilmanns Allé til sportsplads. Da den supplerende hjælp faldt væk i 1927, satte kommunen arbejde i gang, så de arbejdsløse ikke måtte ty til fattighjælp. Et af de mange igangsatte arbejder var kørsel på trillebøre af 3.000 m3 jord fra Lilleøbakken til kajarbejde i Noret i 1929. I Vemmelev-Hemmeshøj og Tårnborg blev de arbejdsløse bl.a. sat til rabatafgravning. Fra 1931 fik kommunerne mulighed for at give midlertidig hjælp til dem, der havde opbrugt deres understøttelse. I 1937 kom næsten alle ledige i arbejde, da Glasværket blev bygget.

TEMAER

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen