Korsøregnen var præget af høje morænepartier. Det gjaldt også den skovklædte Sprogø. De høje partier blev brudt af lavtliggende områder, der dele af året stod under vand. Meget af det land, der i dag er sammenhængende område, var øer. Området var ret skovfyldt, og der var mange engområder, tørvemoser, vandfyldte moser, kær og vandhuller. Disse naturgivne ressourcer blev udnyttet af befolkningen til bl.a. græsning og tørveskær, og skovene gav dels brænde, dels bygningstømmer. Af Korsør lens skovregnskab fremgår, at Svend Nielsen, Forlev, fra skovene på Halsskov og i Svenstrup i 1609 købte to ege, en bøg og en lille bøgestump, alle udgåede træer. Den ene eg skulle bruges til et brøndværk.
Myndighederne værnede om disse ressourcer; men undertiden blev der drevet rovdrift på dem. På Sprogø, der var kongens, græssede hans avlsheste i 1500-tallet. De hollændere, kongen gav tilladelse til at bo på øen, fik forbud mod at fælde skovene. Omkring 1590 fældede en af dem alligevel 54 egetræer og dele af 321 andre egetræer, og deres kreaturer ødelagde også skoven. Resten af træerne fældede svenskerne under krigen 1658-60.