Den følgende oversigt medtager kun det vigtigste af det materiale, der er anvendt. Der er stort set kun brugt trykt materiale, da den tid, der har været til rådighed, ikke har tilladt arkivstudier. Oversigten kan desuden tjene som en ledetråd til videre studier.
Hovedfremstillingerne af Korsørs historie er F.R. Friis: Bidrag til Korsør Bys Historie, 1875, L.F. la Cour: Korsør, 1926 og Gennem Korsør, 1975. Henriette Bugge har givet et kort rids af byens historie i Korsør gamle by, bd. 1, 1989 og Torben Grønsdal har samlet kort over byen 1659-1993 i Korsør – kort fortalt, 1993. Tårnborg og Vemmelev-Hemmeshøj sognes historie er beskrevet i henholdsvis Th. Winther: Bidrag til Taarnborg Sogns Historie, 1925 og Fritz Jacobsen: Bidrag til Vemmelev-Hemmeshøj sognes historie, 1954. Curt Asklund: Sprogø, 1980 giver en oversigt over øens historie, og Tårnborg Hovedgård og dens forgængere er beskrevet i Danske Slotte og Herregaarde, Ny samling, bd. 1, 1944. Hovedværket om kirkebygningerne er Danmarks Kirker, Sorø Amt, 1936-38. Tårnborg Kirke er desuden behandlet i Flemming Hansen og Ulrik Luckow: Tårnborg Kirke, [2003], og G.L. Wad har i Kirkehistoriske Samlinger, 3. rk., bd. 5, 1884-86 samlet materiale om kirkelige forhold fra reformationen til 1700-tallet. Korsørs bystyre 1619-1848 belyses af P. Munch i Købstadsstyrelsen i Danmark, bd. 1-2, 1900 (reproudg. 1977), havneforhold i Korsør havn og søfarts historie 1790-1939, [1984] og postvæsenet af A.C.T. Olesen i Aarbog for Det Danske Post- og Telegrafvæsen, 1957 og 1958. Overfartens historie behandles i Mogens Lebech og N.C.D. Johnsen: Storebælt fra Smakke til Bro, 1965 og i Marianne Rostgård Rasmussen: Isbådetransport, Knudshoveds og Storebæltsoverfartens historie, 1981, og der kan findes oplysninger om militære forhold i Kirsten Borg: Korsør Fæstning, 1994 og Flemming Hansen og Ulrik Luckow: Korsør og Flåden, [2005].
Der vil ikke blive henvist til disse generelle værker under de enkelte afsnit, og for nemheds skyld vil Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt blive anført som Årbogen.
Oldtiden i Korsørområdet, særlig stenalderen, findes behandlet i Storebælt i 10.000 år, 1997. Korsørmanden og fundet af ham er desuden beskrevet af H. Norling-Christensen og K. Bröste i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1945 og i Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen: Et sikkert ly, 1997. Svend Nielsen har i Årbogen, 1979 skrevet om de arkæologiske undersøgelser 1976-78 før brobyggeriet, og Lisbeth Pedersen har gjort rede for fiskegærdet på Halsskov i Skalk, 1992:6. Høje og storstensgrave er opregnet i Marianne Nielsens pjece Oldtidsminder i Korsør Kommune, 1990, og jættestuen på Brandsbjerg er behandlet af Klaus Ebbesen i Årbogen, 1982.
Middelalderens Korsør er behandlet af Henning Nielsen i Korsør, Strejftog gennem byens historie, 1990. Henning Nielsen har ligeledes skrevet om det middelalderlige Tårnborg i Sorø Amts Museum 1916-1991, 1991. Tårnborg er også behandlet af K. Grinder-Hansen i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1994. Der gøres rede for stednavnene i Stednavne i Vestsjællands Amt, 2001. Hovedbehandlingen af middelalderborgene er Vilh. la Cour: Danske borganlæg, bd. 1, 1972. Fæstningstårnet i Korsør har Charlotte Haas beskrevet i Bygnings Arkæologiske Studier, 1990, og voldstedet Jordvold har Henning Nielsen redegjort for i Årbogen, 2001. Kampen i Hylleminde Havn er behandlet af Niels Møller i Årbogen, 1947 og af Harald Andersen i Skalk, 1997:5. Privilegier mv. findes i Danmarks gamle købstadslovgivning, udg. af Erik Kroman, bd. 3, 1955.
Korsørområdet i perioden 1536-1700 kan der hentes nærmere oplysninger om i en række bredere værker som Arent Berntsen: Danmarckis og Norgis Fructbar Herlighed, 1656 (reproudg. 1971), Peder Hansen Resen Atlas Danicus, Vestsjællands købstæder, 1996, Henrik Pedersen: De danske Landbrug, 1928 (reproudg. 1975), Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt, 1983, Jørgen H.P. Barfod: Danmark-Norges handelsflåde 1650-1700, 1967 og Alex Wittendorff: Alvej og kongevej, 1973. Kongevejen er også beskrevet af Fritz Jacobsen i Årbogen, 1942. Byudvikling redegør Ole Degn for i Historie, bd. 17, 1987-89. Planerne om at flytte Slagelse og Skælskør er omtalt i Vilhelm Lorenzen: Christian IV’s Byanlæg, 1937. Stabelstadspolitikken behandler Henrik Becker-Christensen i Erhvervshistorisk Årbog, 1975. Johs. Lindbæk giver et eksempel på Korsørs udnyttelse af stabelstadsretten i Til Edvard Holm paa hans 80-aarige Fødselsdag, 1913. Befolkningsforhold i Tårnborg sogn er behandlet af Anders V. Kaare Frederiksen i Familierekonstitution, 1976, og Pine Mølle er omtalt af Fritz Jacobsen i Årbogen, 1951. Om Korsørs situation under Svenskekrigene 1657-60 kan læses i Lars Tersmedens og Rolf Torstendahls artikler i Carl X Gustaf och Danmark, red. af Arne Stade, 1965, i Finn Askgaard og Gunnar Olsen: En kamp for livet, 1958 og i en artikel i Årbogen, 1961 af Erling Petersen. Claus Rafner har beskrevet det sømilitære udskrivningsvæsen i Søfart, politik, identitet, tilegnet Ole Feldbæk, 1996. Hovbøndernes arbejde på Korsør Slot har C. Rise Hansen analyseret i Landbohistoriske studier tilegnede Fridlev Skrubbeltrang, 1970. Fritz Jacobsen har artikler om Korsørs økonomiske tilstand og om havnen i Årbogen, 1943 og 1962, og i Årbogen, 1953 har han taget kirkelige forhold under behandling. L.F. la Cour har udgivet nogle bidrag til Korsørs fortid i Årbogen, 1920. Endelig giver grundtakseringen fra 1682 (Rigsarkivet, kopi på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune) et øjebliksbillede af byens tilstand.
Korsøregnen i årene 1700-1850 er beskrevet i Erik Pontoppidan: Den danske Atlas, bd. 3, 1767 og bd. 6, 1774 (reproudg. 1968 og 1971) og i P. Duus: Sorøe Amt, 1840 (reproudg. 1988). De vigtigste retsregler vedrørende Korsør findes i Schous Forordninger og Fogtmans Rescripter og deres efterfølgere. En indberetning om Korsør og Tårnborg 1744 er udgivet af L.F. la Cour i Årbogen, 1917. Nedlæggelsen af Bonderup er omtalt i Gunnar Olsen: Hovedgård og bondegård, 1957 (reproudg. 1975), og salget af ryttergodset er behandlet af Ole G. Nielsen i Årbogen, 1974. For landboreformerne henvises til Fritz Jacobsen i Årbogen, 1936 og til C. Rise Hansen og Axel Steensberg: Jordfordeling og udskiftning, 1951. Svenstrupgårds historie er beskrevet af Fritz Jacobsen i Årbogen, 1960, og på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune findes en stor samling originale ejendomspapirer om gården. Skattemandtallet 1710 til krigsstyr, Oeders efterretninger 1771 og folketællingerne (Rigsarkivet, kopier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune) giver mange oplysninger om byens forhold. Mordet i Frølunde er behandlet flere gange, sidst af Jørgen Thorning Sørensen i Magasin, bd. 13:1, 1988 og af Carsten Overskou i Man myrder i maj, 2003. Der er gjort rede for Ormeslev kro i Aage Welblund og Arthur G. Hassø: Gamle Landevejskroer, 1946. Madam Bagger er biograferet af Kirsten Borg i Korsør, Strejftog gennem byens historie, 1990. Jørgen Mikkelsen har behandlet købmændenes forhold, særlig Marcus Lauritzen og H.J. Stude, i Fortid og Nutid, 1993 og 1066, 1994:4, og Otto Madsen har skrevet om Rasmus Langelands grønlandske kompagni i Folk og erhverv tilegnet Hans Chr. Johansen, 1995. Om apoteket se E. Dam: De danske Apotekers Historie, bd. 2, 1928. Korsør havn og skibsfart er beskrevet af Jørgen Mikkelsen i Årbogen, 1995, A. Monrad Møller: Fra galeoth til galease, 1981 og Wilhelm v. Rosen i Festskrift til Johan Hvidtfeldt, 1978. Jørgen Kruuses virksomhed er belyst af A. Monrad Møller i Dansk Søfarts Historie, bd. 4, 1998. Indførelsen af damp på overfarten er beskrevet af P. Bell i Handels- og Søfartsmuseets Årbog, 1974 og af A. Monrad Møller i P & T’s historie 1711-1850, 1992. Sølaugets historie er skrevet af L.F. la Cour i Korsør Sølaug 1784-1934, 1934, og dystløbene er beskrevet af Henning Henningsen i Dystløb i danske søkøbstæder, 1949. Den nyeste omtale af den optiske telegrafi findes i Sune Christian Pedersen: Ord i sigte, 2000. Skolevæsenet er behandlet i Johs. C. Jessen: Slagelse Herreds Skolehistorie, 1942. Der gøres rede for separatisterne af P. Severinsen i Slagelse Sankt Mikkels Kirke, 1933, og om vækkelserne i 1830’erne kan der henvises til Knud Banning: Vækkelsernes frembrud i Danmark, bd. 2, 1961 og til Joan Kobæk Trabjerg i Årbogen, 2004. Jørgen Thorborg skriver om englænderkrigene i Korsør i krigen mod England, [1977] og om adressen til kongen 1839 i Mænd af mod, 1974. Valget til den grundlovgivende rigsforsamling er beskrevet af R. Nielsen i Årbogen, 1947. Den politiske stemning i Korsør belyses også i Danske politiske Breve, bd. 1-4, 1945-58.
For årene 1850-2006 findes et righoldigt materiale om den nuværende Korsør kommune. Forskellige episoder i byens historie beskrives i Jørgen Nielsen: Korsør på tværs, bd. 1-3, 1995-2002, og der er gjort rede for kommunens historie de senere år af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen i Korsør 1970-1995, 1996 og Videre gennem Korsør 1975-2000, 2000. For Vemmelev-Hemmeshøj og Tårnborg henvises til Vemmelev og Hemmeshøj Sogne, Bidrag til en sognehistorie, 1984 og Taarnborg – et sogn i Vestsjælland, 1984 samt for Svenstrup specielt til Holger Hedemann: 8 kortbladsbeskrivelser, 1970. De lokale aviser belyser snart sagt alle forhold dels gennem det løbende stof, dels i særlige historiske artikler. Der gives et øjebliksbillede i mange værker, hvoraf kan nævnes J.P. Trap: Statistisk-topographisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, [1. udg.], Specielle del, bd. 1, 1858 og 2. udg., bd. 3, 1872, J.P. Trap, Kongeriget Danmark, 3. udg., bd. 2, 1898, Korsør, Illustreret Fører med Kort, 1915, Danmarks Søfart, Handel og Industri, ved A. Müllertz, bd. 2, 1915-18, Danmark, Land og Folk, ved Daniel Bruun, bd. 5, 1921, J.P. Trap, Kongeriget Danmark, 4. udg., bd. 3, 1921, Korsør, Illustreret Fører med Kort, 2. udg., 1921, Korsør i årene op til 1928, 1982, Korsør, Byen i Centrum, 1946 og J.P. Trap, Danmark, 5. udg., bd. 8, 1954. Den lange række af dispositions- og kommuneplaner fra 1966 og frem samt Bent P. Jørgensen: Skitse til en dispositionsplan for Korsør, 1959 (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune) giver mange oplysninger, og for de seneste år er Korsør kommune, Årsberetning 1992- nyttig. Statistiske oplysninger kan hentes i Danmarks Statistiks publikationer og i statistikbanken på www.dst.dk samt i Korsør kommune, [Nøgletal], 1986-2001. Byggeriet for at afhjælpe bolignøden under og efter 1. verdenskrig kan følges i taksationsprotokollerne 1911-24 for Korsør Købstads Brandinspektorat (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune). Arbejderbefolkningens forhold i 1800-tallet er behandlet i Arbejderne i Korsør 1850-1895, 1990 af Jette Kjærulff Hellesen, der også har skrevet arbejdsmændenes og byens erhvervslivs historie 1896-1996 i ”Uvidenhed er Trældom, Kundskab er Magt”, 1996. Socialvæsenet behandles i Aage Flink: Tids- og erindringsbilleder fra tidligere og nuværende tiders socialvæsen, 1990 (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune). Belægningen på Arbejdsanstalten fremgår af folketællingslisterne, f.eks. 1880 og 1901 (Rigsarkivet, kopier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune), og kvindeanstalten på Sprogø er emnet for Birgit Kirkebæk: Letfærdig og løsagtig, 2004. Bygningen af alderdomshjemmet omtales i Nete Balslev Wingender: Gammel og fattig, 1994. Sundhedsforhold behandles i Erik Holst: Meddelelser om Koleraepidemien i Korsør i 1857, 1859 og af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen i Vulkanen, ultimo 2000. En hovedkilde til sundhedsforholdene er medicinalberetningerne (Rigsarkivet, Sundhedskollegiet), specielt er benyttet Tabeller for øerne 1872-76. Den offentlige forsyningsvirksomhed er beskrevet af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen i Vand, 1991, Varme, 1994, Strøm, 2004 og Fra byrende til centralrenseanlæg, 1995 (upubliceret ms.). Erhvervslivet belyses af vejvisere og handelskalendere. Rich. Willerslev: Studier i dansk industrihistorie 1850-1880, 1952 omtaler den tidlige industri, og Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen gør i 150 år i dansk byggeri, 2005 rede for teglværks-industrien. Butikshandelen behandles i Svend Mogensen: Butikslivet, 1999, Vemmelev-Hemmeshøj brugsforening i Preben Dollerup: Brugsforeningerne 1866-1896, 1966, turismen i Jørgen Nielsen: Bølgeslag Blæst og Blæretang, 1997 og færgerestauranterne i Knud Hansen: Travle år på Storebælt, 1997. Svend Mogensen: Fortidens matadorer i Korsør, 2000 er en fremstilling af ”familiernes” historie. Nogle begivenheder i havnens historie er fremdraget i Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen: Et sikkert ly, 1997, eksporten over havnen i slutningen af 1800-tallet beskrives i Årbogen, 2003, og Per Brandt-Hjeresen har behandlet Benzinhavnen i Korsør-historier 2005, [2005]. Hovedværket om jernbanen og overfarten er På sporet 1847-1997, bd. 1-3, 1997. Stationsudvidelsen 1904-07 er beskrevet af C. Philipsen i Den tekniske Forenings Tidsskrift, 1906-07. Overfarten til Fyn behandles i Paul Bell og Mogens Nørgaard Olesen: Storebæltsoverfarten i 100 år, 1983, og Per Brandt-Hjeresen har behandlet ruten til Kiel i Korsør, Strejftog gennem byens historie, 1990 og ruten til Lohals i Korsør-historier, 2006:4 (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune). Korsørs reaktion på den faste forbindelse er beskrevet af Povl Mortensen i Korsør, Strejftog gennem byens historie, 1990, og den kan følges i de konsekvensrapporter, byen udsendte i årene 1986-91. Kirkelige forhold findes omtalt i Paul Nedergaard: Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie, bd. 2, 1954, og de nye kirkebygninger, Skt. Povls Kirke og Halsskov Kirke, er behandlet i Skt. Povls Kirke 100 år, 1971 og i Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen: Hverdagskirken, 1992. Undervisnings- og kulturforhold er emnet for Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen: ”Lad aabnes Lysets Porte”, 1998. Skolevæsenets udvikling belyses af årsberetningerne for mellem- og realskolen og for det kommunale skolevæsen. Rekrutteringen til skolerne fremgår af Protokoller over skolepligtige børn 1871-99 (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune). Forlev friskole og forsamlingshus behandles i Forlev Friskole, [1964], Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen beskriver kulturpolitikken i Kommunal historie – lokal historie, 2000, og Jørgen Nielsen gør rede for pressens historie i Korsør, Strejftog gennem byens historie, 1990. To erindringsbøger giver et indblik i de politiske forhold, Emil Jensen: En håndværker fortæller om svundne tider og typer, 1950 om 1880’erne og Helge Larsen: Da i går var i dag, bd. 1, 1980 om DKP i 1930’erne. De tyske rapporter om landgangen i Korsør 9.4. er trykt i Den parlamentariske kommissions beretning, bd. 12, 1951, der er gjort rede for augustoprøret 1943 i Hans Kirchhoff: Augustoprøret 1943, bd. 2, 1979, og der er mange oplysninger om modstandsbevægelsen i Anders Bjørnvad: Hjemmehæren, 1988. Kommunalreformen 1970 behandles i Kommunalreformen i Danmark, bd. 1-2 og 6, 1991.