I bondestenalderen blev bebyggelsen spredt ud over hele landet. Selv på Sprogø slog de første agerdyrkere sig ned. En pollenanalyse af Stærmosen på Sprogø viser samme billede som i det øvrige land. Ved landbrugets indførelse blev der ryddet i lindeurskoven for at få områder til græsning og til kornavl. På de ryddede arealer spredte birken sig hurtigt.
Landbruget var svedjebrug. Først blev en del af birkeskoven afbrændt, hvorefter det brændte område blev brugt til græsning eller til dyrkning af korn af bygtype. Efter en række år blev området opgivet, og et nyt stykke blev brændt af og udnyttet. I pollenanalysen viser dette forløb sig ved en øget mængde trækulstøv samt pollen fra korn og lancetvejbred, en plante der er nært knyttet til græsningsarealer.
Ved Vestbjerget på Sprogø blev der fundet en boplads, der hovedsagelig havde været benyttet i perioden 3200-2800 f. kr. Her var der et rigt fundmateriale af flint, potteskår og dyreknogler. Der blev drevet jagt på f. eks. sæl, edderfugl og skarv, og der må også være blevet fisket; men i knoglematerialet dominerede tamdyr. Der har været et blandet husdyrhold, der især bestod af kvæg og svin; men hvor der også var får og geder.
Kombinationen af landbrug og fiskeri kendes også fra Halsskov. Her blev der udgravet rester af et stort, faststående anlæg, formentlig til ålefangst. Det bestod af et gærde af vidjemåtter, der blev holdt i position af lodrette stokke. Anlægget ledte fiskene ud til spidsen af gærdet, hvor de gik i en ruse, flettet af vidjer. Der blev fundet en måtte på 5,5×1,75 m flettet af hasselkæppe omkring opstandere samt pæle stukket ned i fjordens bund. Hvis gærdet har gået helt ind til kysten, må det have været over 200 m langt.
En nærmere undersøgelse viste, at der var rester af to fiskegærder, ét der kunne dateres til 3500-3100 f. Kr., og ét der var fra 2950-2600 f. Kr. Der blev brugt store mængder lige hasselkæppe til disse fiskegærder. Det har krævet, at datidens fiskere plejede skoven systematisk for at få tilstrækkeligt med træ i de rette dimensioner.
De fund, der er omtalt her, er alle gjort i perioden 1987-89 i forbindelse med anlægget af Storebælts­forbindelsen.
De faste fiskeanlæg, der også kendes fra jægerstenalderen, afspejler et samfund med arbejdskraft til rådighed og evne til organisering. Disse træk kom tydeligt frem i bondestenalderen, hvor der blev bygget et meget stort antal dysser og jættestuer i den sidste del af det 4. årtusind f. Kr. På Brandsbjerg syd for Tjæreby ligger en jættestue, som er den eneste ved Korsør, der er blevet undersøgt. Kammeret er 4,7 m langt og 1,6 m bredt ved enderne. Den indvendige højde er knap 2 m, og der fører en 2,6 m lang gang ind til kammeret. Den vestlige ende med sidesten og dæksten er styrtet ned.
Graven blev undersøgt i 1890 af en købmand fra Slagelse, der fandt 30 skeletter samt flinteredskaber, potteskår og ravperler. Han blev stoppet, og fundene blev overladt til Oldnordisk Museum, der gjorde undersøgelsen færdig året efter. Der blev da bl.a. fundet fire urørte skeletter. Jættestuen blev bygget ca. 3200 f. Kr., og den har været anvendt i en tusindårig periode. Som det var skik, har man ryddet de tidligere begravelser til side, når der skulle være plads til en ny.