For vognmændene gjaldt også, at de havde både betalende og ikke betalende kunder, nemlig folk med kongens fripas. Før postvæsenets oprettelse var der stationeret hurtige post-heste bl.a. i Korsør til de kongelige bude på ruten København-Assens. Da Christian IV indførte den offentlige postbesørgelse i 1624, indsattes vogne på ruten København-Hamburg, så passagerer og rejsegods én gang om ugen, fra 1694 to gange, kunne komme med. Ellers var der ingen egentlig offentlig befordring. Regeringen forsøgte dog at sikre transportmuligheder for de rejsende, der ud over kongens folk især var adelsfolk og bude. På vejen mellem Korsør og Glückstadt skulle der ved værtshuset i hver købstad holde to vogne klar til at køre, og der var en bestemt takst for at køre fra den ene købstad til den anden. Nogle ville gerne have indskærpet, at vognmændene fra én købstad kun måtte køre til den næste. Korsør, der kun kunne køre i én retning, klagede i 1670 sin nød over dette forslag, og vognmændene i Korsør fik ret til at lade sig leje og køre så langt, de kunne og ville på Sjælland. Nogle Korsørvognmænd kørte rejsende, der kom over Storebælt, helt til Roskilde og København.