I den sidste del af 1800-tallet opstod der et mylder af institutioner, foreninger og sammenslutninger i de danske landsogne. Det var en organisering fra neden, der spredte sig fra sogn til sogn gennem personlige kontakter. Det var først og fremmest gårdmændene, der bar bevægelsen frem, ofte med skolelæreren som en vigtig medvirkende, og det var tit samme personkreds, der stod bag flere tiltag.
Mange af sammenslutningerne havde økonomiske motiver. Det var selvhjælpsforanstaltninger som kreaturforsikringsforeningerne og sparekasserne, indkøbsforeninger som brugsforeningerne og producentsammenslutninger som andelsmejerierne. Af disse sammenslutninger var brugsforeningerne og andelsmejerierne de vigtigste. Den første brugsforening blev stiftet i Thisted 1866. Dens langsigtede mål var at hæve de fattige til en hæderlig plads i samfundet, og den byggede på principper som del i overskuddet i forhold til indkøb, fælles økonomisk ansvar, åbent medlemskab og demokratiske beslutninger. Principperne bag brugsforeningerne blev overtaget af andelsmejerierne. Det første blev stiftet i Hjedding 1882. Året efter havde ideen spredt sig i Vestjylland, og i 1886 var de første andelsmejerier kommet til Sjælland. Andelsformen blev efterhånden den måde, man organiserede sig på, og den blev anvendt langt op i 1900-tallet til f.eks. elværker, vandværker og kølehuse.
Der blev startet friskoler i Forlev 1864 og i Ormeslev 1865, begge med udspring i de vakte kredse. Vinteren 1869-70 afholdtes aftenmøder i Vemmelev og Hemmeshøj skoler, hvor man drøftede, hvorledes arbejdernes stilling kunne forbedres, så større fattigdom og en stigning i udgifterne til fattigvæsenet kunne undgås. Et forslag om at bygge en fattiggård blev afvist, fordi det ikke ville vække bevidsthed hos arbejderen om at være et medlem af samfundet med pligt til at sørge for sig selv og sine. Der blev nedsat et udvalg bestående af en gårdmand og en husmand, og det foreslog at oprette en brugsforening. Forslaget blev vedtaget, og brugsforeningen begyndte sin virksomhed i 1870. Startkapitalen var skaffet af nogle gårdmænd. Efterhånden fik brugsforeningen udsalg i Vemmelev, Hemmeshøj, Stude, Ormeslev og Forlev, hvor der også var en lagerbygning ved stationen.
Tårnborg sogn fik en kreaturforsikringsforening i 1868 med sognefoged Ole Jensen som formand. 1870 oprettedes en sparekasse for Tårnborg sogn. Lærer V.P.F. Buchmann tog initiativet, og i bestyrelsen sad bl.a. Ole Jensen. To år efter var flere fra kredsen bag sparekassen med til at stifte en brugsforening i sognet. Det var atter Buchmann, der tog initiativet. Oprettelsen blev forberedt på indledende møder i Frølunde og Hulby skoler, og et udvalg med lærer Buchmann og flere fra sparekassens bestyrelse som medlemmer udarbejdede et udkast til love. Brugsforeningen begyndte i marts 1872, og efterhånden kom der udsalg i Frølunde, Hulby, Svenstrup og Tjæreby. En sparekasse for Vemmelev-Hemmeshøj blev stiftet i 1875. I bestyrelsen sad syv gårdmænd, en husmand og en friskolelærer.
Andelsmejerierne i Vemmelev-Hemmeshøj og Tårnborg hører til de tidligste på Sjælland. Mejeriet i Vemmelev blev oprettet i 1885, og dets første formand, gårdejer Hans Jensen, er et godt eksempel på andelsbevægelsens organisationsfolk. Han overtog som dreng sin fødegård og havde desuden et højskoleophold bag sig. Han var formand for Vemmelev Mejeri til 1912, formand for Slagelse Andelssvineslagteri, oprettet 1889, til sin død 1919, og han blev desuden valgt til en lang række tillidshverv i andelsorganisationer landet over.
Der startede et andelsmejeri i Frølunde i januar 1886; men da der ikke var tilstrækkeligt vand her, blev det erstattet med andelsmejeriet Bjørnskilde i 1896. Andelsformen blev også anvendt, da der blev oprettet et elektricitetsværk i Vemmelev i 1913. Det var Vemmelev mejerikreds, der stod bag, og det var også mejerikredsen, der 1913 stiftede en andelsfoderstofforening.
Der opstod efterhånden et behov for mødelokaler i sognene. Vemmelev Forsamlingshus blev bygget 1874 af en privatmand. Som supplement opførte kredsen bag friskolen et forsamlingshus i Forlev 1883. Det skulle give rum til alt, der på ”en sund og naturlig måde [kunne] hjælpe vort folk fremad i kristelig, folkelig og politisk henseende”. Det første forsamlingshus i Tårnborg sogn kom i Svenstrup, og omkring århundredskiftet kom der forsamlingshuse i Frølunde og Hulby.