Fattigvæsens- og skolereformerne i begyndelsen af 1800-tallet medførte også nedsættelse af særlige forvaltningsorganer i landsognene. Der blev indført fattigkommissioner med sognepræsten som født formand og med pastoraterne som område. Som medlemmer havde fattigkommissionen også en af pastoratets største grundejere og to andre beboere. Skolekommissionerne fik ligeledes sognepræsten som formand, men dækkede kun et enkelt kirkesogn. De øvrige medlemmer var grundejere med over 32 tdr. hartkorn samt et par bønder som skoleforstandere.
1842 trådte de nye sogneforstanderskaber i kraft. De overtog bl.a. fattig- og skolesagerne, de fik derfor pastoraterne som område, og derved kom Tårnborg og Vemmelev-Hemmeshøj til at udgøre hver sin sognekommune. Forstanderskaberne bestod af sognepræsten og ejere af mere end 32 tdr. hartkorn som fødte medlemmer samt et antal medlemmer valgt af og blandt gårdmændene. Som overbygning på sogneforstanderskabene blev der indført amtsråd, der ikke havde amtets byer under sig.