Med landboreformerne ændrede landskabet efterhånden karakter ved afvanding, nyopdyrkning og landvinding. I 1700-tallets begyndelse var området endnu fyldt med vandhuller, sumpede strækninger og moradser. En indberetning fra 1744 giver et indtryk af landskabet ved Korsør og i Tårnborg sogn. På grænsen til Ormeslevs jord lå den store Øksnemose. Mod nord strakte de lavvandede vejler sig helt ind til Tjæreby. Ved Tårnborg Kirke lå Halseby Sø, der var tilgroet med rør. Gennem en ålekiste af sten havde den forbindelse til Noret. Her lå øen Godskalk, hvor der kunne sås rug eller boghvede. Helt ud i Storebælt strakte sig det store Halsskov Overdrev, der bestod af lutter banker og dale fulde af sten og tuer. Det var uegnet til andet end kreaturgræsning. Her var tørveskær i Birkemosen og i den store mose helt ude ved Revet.
Ved indløbet til Noret lå de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø. På Egø stod endnu 60-70 små ege. De tre øer var opdyrkede. For at dyrke jorden måtte hovbønderne ved lavvande først køre over til Lilleø med heste, plove, vogne og harver. Fra Lilleø var der et vadested til Magleø; men hvis vandet steg, måtte man somme tider blive på øerne nogle dage. Omkring 1840 anlagde Dyrehovedgårds ejere dæmninger mellem de tre øer og Halsskov, og den del af Noret, der lå vest for den gamle vejdæmning ved Haneklint, blev afskåret fra den øvrige del af Noret. Der blev gravet afvandingskanaler, og tørlægningen begyndte.
Indberetningen fra 1744 omtaler en eng ned mod østenden af Noret, hvor kvægdriverne kunne holde rast. Landevejen fra Slagelse gik nord om skoven ude ved Noret. Den passerede her Sveltholm, der var et uopdyrket område ”fuld af banker og bække, huller og hælder og bærer intet andet end torn og tidsler med få græs- og hvenestrå her og der imellem”. Vejen fra Skælskør løb syd om skoven ude i strandkanten. Det var en farlig tur om natten i dårligt vejr.
Skoven bestod af bøge og små stumpede ege. Der voksede nødder, slåen, hyben, jordbær, liljekonval og bukkar. Der var adskillige bakker, moser og kær i skoven. Søskær Mose var et slemt morads, men et godt tørveskær. På bymarken lå der hist og her små kær og moser og nogle vandingssteder, så kreaturerne kunne finde vand, når ævret blev opgivet efter høst. Kvæget hjemsøgte også skoven, hvor de unge træer blev gnavet ned. Både Lilleskoven og Sveltholm blev opdyrket før 1770. Skoven blev indhegnet med dobbelt grøft 1815, og der blev sat en beplantning i gang.
