Under den sidste istid nåede isen sin største udbredelse omkring 20000 f. Kr. 6-7000 år senere var Jylland, Fyn og den nordlige del af Sjælland isfrit, mens Østersøen, Sydsjælland og Lolland-Falster stadig var dækket af is. I Storebæltsområdet skød Storebæltsgletcheren sig op fra syd og dannede de buede rækker af fritliggende morænebakker, der dominerer Korsøregnen. Storebæltsgletcheren smeltede bort omkring 13000 f. Kr. Ismasserne havde trykket jorden ned, og da isen forsvandt, begyndte landet at hæve sig. Denne landstigning, der fortsætter endnu, forløb samtidig med, at vandstanden steg i havet som følge af isens smeltning.