1850 drev 70 af Korsørs indbyggere landbrug; de fleste havde dog kun små lodder. Der lå 14 gårde på markjorden i 1895, hvoraf de otte blev drevet fra ejendomme i byen, og der var 59 huse med jord. 1912 var 624 ha, ca. 60 % af kommunens areal, landbrugsjord. Heraf tegnede Kruusesminde sig for de 342 ha. Mathiesens Planteskole, der var startet småt med 1,4 ha i 1854, havde i midten af 1920’erne ca. 110 ha, hvoraf halvdelen blev anvendt til planteskole. Der var omkring 100 mand ansat, og virksomheden havde en stor eksport til udlandet. 1951 udgjorde landbrugsarealet omkring halvdelen af kommunens areal på 1251 ha.
Ved slutningen af 1800-tallet havde de tre herregårde i Tårnborg sogn stort set intet fæstegods tilbage, og bøndergårdene i Tårnborg, Vemmelev og Hemmeshøj sogne var nu hovedsagelig selvejergårde eller arvefæstegårde. Herregårdene bestod stadig som landbrugsbedrifter, der med deres store folkehold var små samfund for sig. Tårnborg havde i 1935 12 karle og 7-8 husmænd, og endnu i 1950 deltog ca. 56 i høsten, deraf 32 på kost.
Antallet af husmænd og landarbejdere voksede gennem 1800-tallet. Antallet af huse med jord voksede også; men lodderne var sjældent store nok til, at en familie kunne leve af dem. Jordlovgivningen tog sigte på at skabe rentable husmandsbrug. 1919 blev det bestemt, at præstegårdsjorder skulle udstykkes, og som følge heraf skabtes der i 1933 en lille husmands-koloni på syv brug af Vemmelev præstegårds jord.
Omlægningen til animalsk produktion efter landbrugskrisen i 1870’erne ses i udviklingen i afgrøderne og i husdyrholdet. Kornet, der tidligere dominerede helt, lagde i 1912 beslag på ca. 40 % af arealet i Tårnborg, Vemmelev og Hemmeshøj sogne; men ved siden heraf udgjorde græsning og grønfoder ca. 30 % og roer 7-10 %. Der var i 1838 733 svin i de tre sogne, og i 1914 var der 7003. Samtidig voksede antallet af køer fra 1877 i 1838 til 2235 i 1919, mens fårebestanden blev reduceret fra 2152 til 337. Andelsbevægelsens virksomheder gav mulighed for at få behandlet og eksporteret produktionen uden at skulle benytte byernes købmænd. Der var andelssvineslagterier i Slagelse og Skælskør fra henholdsvis 1889 og 1892. Det første kendte mejeri var et privat fællesmejeri på Bæksagergård i Frølunde omkring 1880, og fra midten af 1880’erne fungerede andelsmejerier i Vemmelev og Frølunde.
