Levestandarden blev generelt væsentlig forbedret frem til midt i 1950’erne. I 1955 brugte danskerne kun 29 % af indkomsten til føde- og drikkevarer. Herefter skete en nærmest eksplosionsagtig udvikling, og begrebet velfærdsstat blev indført. Velstandsudviklingen ændrede kvindens rolle. Helt frem til begyndelsen af 1900-tallet var hun underordnet manden; den gifte kvinde var umyndig. Fra slutningen af 1800-tallet fokuserede samfundet i stigende grad på det enkelte individ frem for på familien, og flere funktioner blev flyttet bort herfra. Dette forbedrede kvindens stilling.
Dansk Kvindesamfund var stiftet 1871 med det formål at forbedre kvindens kår, men ikke at gennemføre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder. Det blev først en folkelig bevægelse i begyndelsen af 1900-tallet og fik afdeling i Korsør i 1907. En af afdelingens aktiviteter var håndgerningsundervisning for unge kvinder, i 1924 begrundet med at kvinderne skulle lære at sætte pris på husligt arbejde, så de i en tid med rigelig arbejdskraft ikke konkurrerede med mændene om erhvervsarbejde. Det var den almindelige opfattelse, at kvinder skulle arbejde af nød, ikke af lyst. I 1920’erne og især i 1930’erne steg kvindernes deltagelse i erhvervslivet dog; men da det økonomiske opsving begyndte i 1950’erne blev en voksende del af kvinderne hjemmegående. Det var fortsat de fleste familiers opfattelse, at kvindens plads var i hjemmet.
Et mål for Dansk Kvindesamfund var at sikre kvinder valgret. 1903 fik de valgret og valgbarhed til menighedsråd, 1908 til byråd og andre valgte kommunale råd og i 1915 til rigsdagen. Da Korsørs kvinder første gang skulle stemme til de kommunale råd, ved hjælpekassevalget i 1908, var interessen fra deres side stor. Godt 41 % af de afgivne stemmer var fra kvinder, og af de fem valgte var de to kvinder. I de følgende år sad 1-2 kvinder normalt i hjælpekassens bestyrelse. Ved byrådsvalgene i 1909 og 1913 valgtes to kvinder, ved de følgende to valg én. Ved valget i 1925 valgtes ikke mindre end tre kvinder; men ved de to følgende valg var tallet igen nede på to. Fra 1937 til 1958, hvor der igen valgtes to kvinder, havde kvinderne kun én repræsentant i byrådet. Mange partier lagde vægt på, at der var mindst én kvindelig kandidat at stemme på. I sognerådene i Tårnborg og Vemmelev-Hemmeshøj var det mere undtagelsen end reglen, at der sad kvinder.
En følge af kvindens indtræden på arbejdsmarkedet og de stigende krav om ligestilling var diskussionen om børnebegrænsning og seksualoplysning. Debatten var intens i 1920’erne og 1930’erne. Dansk Kvindesamfund i Korsør startede i 1924 et kursus i moderkundskab, seksuel hygiejne og barnepleje. Som optakt til kurset blev der holdt et foredrag, der inspireret af Thit Jensens pjece ”Frivilligt Moderskab” anbefalede prævention. Den efterfølgende diskussion tog dog afstand herfra.
Et skræmmende eksempel på følgen af løsagtighed havde de korsoranske kvinder geografisk ret tæt på. 1923-61 var i alt omkring 500 kvinder anbragt på kvindeanstalten på Sprogø under Den Kellerske Åndssvageanstalt. Der var tale om kvinder, som samfundet bedømte til at være lettere åndssvage, asociale og seksuelt abnorme, og som man med anbringelsen ville forhindre i at sprede kønssygdomme, blive seksuelt udnyttet, få degenererede børn og få fattigudgifterne til at stige.
I takt med, at kvinden kom på arbejdsmarkedet, følte samfundet det i stigende grad som sin opgave at gå ind med støtteforanstaltninger i form af børnehaver, sundhedsplejerskeordning, husmoderafløsning mv. Allerede under den spanske syge epidemi søgte Korsør kommune i 1920 kvinder til hjælp i familier, hvor konen, hele familien eller enlige lå syge. Efter lov af 1958 indførte Korsør hjemmehjælp i 1959.