Kongens fæstebønder og fæstehusmænd un--der Korsør len udførte som andre kronbønder et omfattende hoveri. Avlingshoveriet, pløjning, såning, høst mv., foregik i tilknytning til slottets ladegård. Ægterne og småhoveriet dækkede over mange arbejdsopgaver, f.eks. transport, havnearbejde, husarbejde og havearbejde. Udgangspunktet for arbejdet var slottet eller ladegården, og lenets fæstere, der udførte dette småhoveri, fik i perioden 1599-1620 hver dag, de var på hovarbejde, et måltid mad bestående af 1 brød, ca. 1,5 liter øl og 2 sild. Også hovbønder uden for lenet kunne udføre arbejde i Korsør.
I de ti år fra 1609/10 til 1619/20, hvor der findes kildemateriale til at belyse hoveriet ved Korsør Slot, påhvilede det 14 fæstehusmænd og –bønder fra Frølunde, 15 fra Svenstrup, 10 fra Halseby, 9 fra Tjæreby, 11 fra Hulby og 4 fra Bonderup samt nogle fra Boeslunde sogn, Stude, Forlev og nogle sogne i Vester Flakkebjerg herred. De hoveripligtige kom ikke altid selv; de kunne sende et hovbud, typisk en tjenestekarl eller en kvinde.
Transportopgaverne bestod i at bære brænde til opvarmning, madlavning og maltgøring, bringe brænde eller tørv fra Halsskov til slottet og føre strøelse, hø og foder til hestene fra ladegården til slottet. Slottet havde en pram til transport fra kåsen på Halsskov til slottet. Prammen sank med jævne mellemrum i stormvejr, og de hovgørende måtte hæve den. Når indløbet var frosset til, måtte brændet transporteres hele vejen langs stranden syd om Noret. Antvorskov Slot, hvor de kongelige undertiden opholdt sig, var målet for mange varetransporter, og dets dyr, der græssede på Halsskov, skulle drives hjem. Længere transporter gik f.eks. til Ringsted efter breve. Transport af personer, der havde kongens pas til fri befordring, faldt også ind under hoveriet. I 1623 var der i Korsør len 57 personer, der udførte dette hoveri.
Havnearbejdet omfattede losning og især lastning af skibe. Der var undertiden mere end 40 mand i gang på kajen, og arbejdet kunne være hårdt. I 1615 indkøbtes en gammel mast fra en skude, som blev skåret i stykker og brugt som ruller, når tømmer skulle ned til skibene. Allerede i 1587 var to af kronens bønder, én fra Vemmelev og én fra Hemmeshøj, beskikket til altid at være i Korsør for at losse de varer, der var købt til Antvorskov Slot. Da de måtte forsømme deres egen næring, fik de en årlig landgildereduktion.
Husarbejdet bestod i slagtning, vask og rengøring. I oktober 1609 deltog 25 i en slagtning, der var så omfattende, at de måtte overnatte på slottet. Andre arbejdsopgaver var maltgøring, kastning af korn og stakning af tørv. I sæsonen skar mange hovbønder malurt på Lilleø, Magleø og Egø. Malurten blev formentlig brugt til kongens bitter.
1619/20 var et år med meget hoveri på Kor-sør Slot. De hovgørende lagde mindst 2.356 arbejdsdage her. En af dem, der hyppigst kom eller sendte hovbud, var fæstebonden Peter Hansen fra Frølunde. Fra 1.5.1619 til 30.4.1620 udførte han småhoveri for slottet 78 dage, flest dage, ti, i maj 1619, færrest, tre dage, i april 1620.
Det ret omfattende hoveri faldt ikke altid i de hovgørendes smag. I 1619 var bønder under Antvorskov len i Korsør for at losse og hente kalk til Antvorskov Slot. Arbejdet varede seks dage, og tre bønder var så modvillige, at de blev indsat i fæstningstårnet i to dage. I 1644 nægtede en hovbonde fra Ormeslev at pløje på ladegården og måtte bøde 5 daler.
Også større bygningsarbejder fandt kongen det naturligt at bruge sine bønder til. Kongevejene blev således anlagt ved hjælp af dem. De udførte det grove arbejde så som at køre materialer og køre fyld på. 1621 resolverede kongen, at hans bønder bekvemt kunne overkomme at anlægge vejen mellem Antvorskov og Korsør. Til hjælp ved arbejdet med at lave vejen fra Haneklint nord om Egø blev fremstillet fire særligt stærke slæder til at trække de store sten på og ekstra stærke stenlad til vognene, når slæderne ikke kunne bruges. Bønderne var vrangvillige og måtte undertiden tvinges. Korsør len betalte en tømrer for at lave en træhest ved kongevejen, der var ved at blive anlagt, til at straffe de bønder på, der forsømte deres arbejde. Kongen havde dog været så hensynsfuld at lade arbejdet udføre om vinteren, så bønderne kunne passe avlingshoveriet om sommeren. Også vedligeholdelsen af kongevejene påhvilede kronens fæstebønder.