Korsør Slot

På en lille ø ved indløbet til Korsør Nor blev Korsør Slot bygget, formentlig af Erik Menved (1286-1319) i begyndelsen af 1300-tallet, hvor han lod opføre mange borge, især ved overfartssteder. Borgene var vigtige støttepunkter i den urolige tid, og desuden kunne slottet bruges som opholdssted for kongen og hans følge, når de ventede på overfart til danehoffet i Nyborg.
Muligvis bestod borgen i begyndelsen kun af den centrale del, det solide tårn, der var bygget i munkesten og 8,9×8,9 m i kvadrat. Det havde oprindelig kun fire stokværk og var ca. 13 m højt. Foroven var det sandsynligvis afsluttet med en platform med murtinder og skydeskår. Formentlig i begyndelsen af 1400-tallet blev tårnet forstærket indvendigt for at kunne bære en forhøjelse på yderligere tre stokværk. Tagkonstruktionen var af samme art som den oprindelige. Højden på bygningen var herefter ca. 20 m. Syvende stokværk blev senere forhøjet. Ottende stokværk er først kommet til i begyndelsen af 1800-tallet, hvorfra den nuværende tagkonstruktion, et sadeltag, også stammer. Tårnet er nu ca. 23 m højt.
De to sidefløje på øst- og vestsiden af tårnet er muligvis bygget til senere og ikke nødvendigvis samtidig. Den østlige fløj er nok ældst, fra Valdemar Atterdags (1340-75) tid. Den har senest stået færdig i 1361, hvor kongen søgte paven om stadfæstelse på, at han kunne indstifte kapeller på sine slotte, bl.a. Korsør. Det samlede slotskompleks var kun ca. 28×28 m, altså ikke noget imponerende bygningsværk. Det blev aldrig udbygget til noget større, formentlig fordi Nyborg Slot blev prioriteret højere som mødested for danehoffet. Slottet har antagelig været ombygget flere gange, og dette kan forklare, hvorfor man ved udgravninger på Fæstningsområdet i slutningen af 1980’erne fandt, at vestfløjens østmur var massiv, mens vestmuren var en kassemur. I 1812 blev de to sidefløje revet ned, da de var ved at falde sammen.
Korsør Slot har flere gange været involveret i de politiske uroligheder, som middelalderen var så rig på. I den kongeløse tid fra 1326 var slottet i holstenernes besiddelse og nævnes flere gange under de politiske forviklinger; men det blev sandsynligvis erobret af Valdemar Atterdag i 1346.
I 1376 sluttede den 6-årige kong Oluf (1376-87) og rigsrådet overenskomst med hansestæderne formentlig på Korsør Slot. En mindre sandsynlig mulighed er, at forhandlingerne foregik på Tårnborg. Det var Olufs far, den norske kong Håkon VI, der ledede forhandlingerne
Den konge, der direkte har betydet mest for Korsør, er Erik af Pommern (1396-1439). Han mistede kongeværdigheden i 1439, og i 1438 foregik de forhandlinger, der førte til hans afsættelse, på Korsør Slot.Mens kongen var i eksil på Gotland, mødtes rigsrådet på slottet. Herfra sendtes 27.10. et brev til kongens søstersøn, hertug Christoffer af Bayern, med opfordring til at komme til Danmark og overtage styret. Samtidig opfordrede man kongen til at komme hjem fra sit eksil og samarbejde med rigsrådet. Da Christoffer i 1439 hyldedes som rigsforstander, sad Iver Dyre som lensmand på Korsør Slot, og han var på Eriks parti. Dyre måtte nødtvungent opsige kong Erik huldskab og troskab.
Korsør Slot spillede også en rolle under Grevens Fejde 1534-36. I foråret 1535 erobrede grev Christoffer af Oldenburgs folk, der kæmpede for den afsatte Christian II, Korsør Slot, og lensmand Knud Rud flygtede til Dragsholm. Senere samme år blev slottet taget af flåden under kommando af Peder Skram, der kæmpede for den senere Christian III.

 

Slottet efter tårnets forhøjelse i begyndelsen af 1400-tallet. Rekonstruktionstegning af Charlotte Haas.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen