Vi Erik med Guds nåde Danmarks, Sveriges, Norges, venders og goters konge og hertug i Pommern gør vitterligt for alle dem, der ser eller hører dette brev, at vi af vor særdeles nåde giver og under vore elskelige bymænd i Korsør, som allerede bygger eller bor der, og dem, der herefter boende vorde, sådanne privilegier, frihed, byret og nåde, som følger herefter...
Kong Erik af Pommern (1396-1439) lagde megen vægt på at fremme de danske købstæders økonomiske udvikling. Han grundlagde nye byer og gav flere byer privilegier, deriblandt Korsør den 26.11.1425. Privilegierne, hvis indledning er gengivet ovenfor i en tillempet form, skulle bl.a. sikre, at handel udelukkende skete i købstæderne. Linjen var allerede lagt i en stor købstadsforordning, som Erik af Pommern udstedte i 1422, og hans efterfølgere på tronen fulgte hans linje.
Med købstadsretten fulgte tilladelse til at holde en ugentlig torvedag, og hver købstad fik sit eget opland, hvis bønder havde pligt til at bruge byens torv. Korsørs opland blev begrænset af det nærved liggende betydelige Slagelse til de tre omegnssogne, Tårnborg, Vemmelev og Hemmeshøj. Kongerne gav købstæderne delvis monopol på handel og håndværk for at skabe balance mellem land og by. Det gav dem også øgede indtægter fra byerne.
De gode hensigter i privilegierne var svære at håndhæve. Salg af varer uden for købstaden, ulovlige markeder og ulovlige havne kunne ikke hindres. Senere dokumenter viser Korsørs problemer, således indskærpedes bestemmelsen om, at de tre landsogne skulle søge Korsør, i 1454.
Til Korsør blev lagt et område uden for byen til græsning, indsamling af brændsel og agerdyrkning. Denne udmark strakte sig formentlig fra kirkegården, der lå rundt om kirken, ud til skoven. Området svarede til den væsentligste del af den senere bymark. Ligeledes måtte borgerne bruge Sprogø og Halsskov til græsning. På Halsskov måtte de også skære rør til byggebrug.
For at byen bedre kunne udvikle sig, blev indbyggerne fritaget for skat, dvs. den årlige byskat til kongen. Af en senere kilde fremgår, at byen til gengæld for fritagelsen skulle sørge for kongens og hans følges overfart til Fyn. Fritagelsen gjaldt ikke de ekstraordinære skatter, der blev udskrevet i særlige anledninger. Korsørs borgere fik ret til selv at vælge borgmester og byfoged. Dog skulle kongen stadfæste valget. Alle købstæder havde ikke denne rettighed.
En købstad udgjorde et særskilt retsområde med egen stadsret. Stadsretten bestod af en række bestemmelser til supplering af de gamle landskabslove. Den blev ofte udstedt samtidig med, at byen fik sine specielle privilegier. I tidens løb gled de to former for bylovgivning sammen. En yngre bys stadsret blev i høj grad kopieret efter en ældre bys. Korsørs således efter Roskildes og Kalundborgs, der igen byggede på Roskildes.
Privilegierne var en særlig begunstigelse, som byen fik af sin herre, og som kun gjaldt i dennes funktionstid. Efterfølgerne måtte forny dem. Korsørs første privilegier, der kun kendes i en vidisse (genpart) fra 20.7.1441, blev da også stadfæstet af de følgende konger og undertiden udvidet. Christian I (1448-81) gav i 1459 Korsørs borgere kronens gamle ladegård ved Tårnborg med tilliggende mod en årlig afgift. Bygningen blev formentlig nedrevet kort efter. I 1460 fik byen overdraget den betydelige indtægt, kongen havde af bøder (sagefald). Og i 1505 gav kong Hans (1481-1513) byens borgere værneting i Korsør, hvilket betød, at de, hvis de blev sagsøgt, kunne kræve deres sag behandlet i deres hjemby.
