Den politiske liberalisme, der gjorde sig gældende i første halvdel af 1800-tallet, stillede krav om en fri forfatning. De europæiske revolutioner i 1830 fik som eftervirkning, at der blev indført rådgivende stænderforsamlinger for øerne, Jylland, Slesvig og Holsten. Til disse forsamlinger, der trådte sammen første gang i 1835, stemte købstadsborgere, besiddere af mindre landejendomme og godsejere hver for sig. Valgperioden var seks år, og der krævedes en betydelig grundejendom for at få stemmeret.
1835 stiftedes Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug, der blev en organisation for udbredelse af de liberale ideer, og som fik stor tilslutning i København og provinsbyerne. Korsør havde også en afdeling af selskabet; men ellers beskrives byen i marts 1839 som politisk indifferent. Ved stænderforsamlingsvalgene stemte Korsør sammen med de andre købstæder i Sorø amt, og der blev både i 1834 og 1840 valgt en konservativ kandidat med henholdsvis 50 og 61 % af stemmerne.
Kort efter tronskiftet 3.12.1839 blev den nye konge, Christian VIII (1839-48), mødt med krav om en fri forfatning. Forfatningskravet blev også rejst i adresser fra København og en række provinsbyer. Kongen afviste imidlertid alle ønsker om en forfatningsændring.
I Korsør udarbejdede formanden for Trykkefri-hedsselskabet et udkast til en adresse, der imidler-tid ikke vandt udelt tilslutning. Formanden for bor---ger----repræsentationen, Krenchel, skrev også et udkast, og disse to udkast blev sammenskrevet til en adresse, der blev vedtaget på et møde på Postgården trods borgmesterens modstand. Der blev indsamlet 108 underskrifter fra Korsør og omegn.
Da Korsørs delegation med Krenchel i spidsen mødte op med sit bidrag 20.12., havde kongen mistet tålmodigheden. Delegationen fik at vide, at adressen ikke kunne tages som udtryk for et folkeønske. Den lignede adresserne fra andre byer, og de måtte derfor have et fælles ophav. Korsørs adresse og kongens unådige svar blev herefter genstand for mange rygter og avisindlæg.
Der skulle atter afholdes stænderforsamlingsvalg i 1847, og i et brev til den liberale leder Orla Lehmann 24.12.1846 bedømte købmand H.H. Schou i Slagelse sin chance for valg således, at han i Slagelse ville få de fleste stemmer, mens hans modkandidat Harhoff ville vinde i Ringsted. Problemet var imidlertid H.V. Fiedler. ”... da han har part i hans broders gård i Korsør er han valgbar, thi broderen har overdraget ham denne ret og i Korsør og Skælskør vil han få en del stemmer da der er en del som arbejder derfor navnlig af embedsklassen ... Når nu Korsør give ham deres stemme og mig ikke, og H. kommanderer ringstederne til at vælge sig og ikke mig, da vil jeg blive skubbet ud. Købmændene i Korsør har i så henseende meget at sige og de se stedse til min virksomhed som købmand og kornhandler med skæve øjne.” Det blev den liberale Fiedler, der blev valgt.
Ved stændervalgene på øerne havde Bonde-vennernes Selskab fungeret som vælgerorganisation. Det var en liberal bevægelse, der tillige fremsatte en række særkrav for bønderne. Op til valget til den grundlovgivende rigsforsamling 5.10.1848 blev Bondevennerne modarbejdet i Sorø amt af en lille komite, der havde som formål at få indvalgt mænd af ”intelligensen”. Den var blevet til på opfordring af en af liberalismens frontfigurer i København, og den havde bl.a. H.V. Fiedler som medlem.
Valget blev afholdt som flertalsvalg i enkeltmandskredse, og der var almindelig valgret, dvs. mænd på mindst 30 år med egen husstand havde stemmeret, hvis de lod sig optegne på valglisten. Korsør var valgsted for en kreds, der bestod af byen og 12 landsogne, bl.a. Vemmelev, Hemmeshøj og Tårnborg. Bondevennerne opstillede magister A. Steen fra København. Mod ham opstillede pastor F.E. Boisen, Skørpinge, der nærmest var centrumkandidat, og gårdejer Jacob Jensen, Hemmeshøj. Forud havde Fiedler trukket sig for ikke at splitte stemmerne. Tonen i valgkampen var hård. Bondevennernes leder havde udtalt, at Boisen mest holdt på sin tiende, mens Steen var en ”sten, hvorpå alle adelsmænds pander skulle knuses”. Der blev afgivet 626 stemmer, 89 % af de indtegnede, og Boisen blev valgt med 346 stemmer. Jacob Jensen fik kun 6.