Begyndelsen af 1700-tallet var en kriseperiode med lave priser på korn og andre landbrugsprodukter. Krisen kulminerede i 1730’erne, og fra 1740’erne begyndte en langvarig højkonjunktur med stigende kornpriser. Samtidig betød den lange fredsperiode, at skatterne faldt. De gode konjunkturer var baggrunden for landboreformerne og for en forøgelse af søhandelen, og provinsbyerne fik også del i den almindelige fremgang. I årene efter 1814 var der landbrugskrise, og kornpriserne faldt kraftigt. Fra 1820’erne steg priserne atter, og de gode tider smittede af på byerne.