Kommuneskolen efter 1923

Båret frem af det socialdemokratiske flertal i byrådet trådte en ny skole- og undervisningsplan i kraft i 1923. Den afskaffede rangordningen af eleverne og indførte en fireårig grundskole for alle, hvorefter eleverne kunne fortsætte i hovedskolens almindelige afdeling eller udvidede afdeling i tre år eller i Mellem- og realskolen. Alle klasser på samme niveau havde samme timetal, og piger og drenge undervistes sammen. En konsekvens af skoleplanen var bygning af en ny skole på Halsskov, Halskovskolen, der blev indviet 1923. Samtidig blev Tårnborg Skole på Dyrehovedgårds Allé nedlagt. Den var i 1913 blevet opført for de børn på Halsskov, der hørte til Tårnborg sogn, og var i 1922 med indlemmelsen af en del af Tårnborg overgået til Korsør kommune med 146 børn.

 

I 1923 havde Halskovskolen og Byskolen, som den hidtidige kommuneskole nu døbtes, næsten lige mange elever, 568 og 578, og Mellem- og realskolen 213. Denne skoles elevtal svingede helt frem til 1960 mellem godt 200 og knap 300. Halskovskolens elevtal overhalede hurtigt Byskolens, og dette forhold vedblev frem til 1950’erne. I 1952 havde de to skoler tilsammen 1251 elever. På grund af udbygningen i Fjordvængetkvarteret valgte kommunen at tage presset af Byskolen ved at bygge en ny skole med 1.-5. klassetrin i den sydlige bydel, Skolen ved Noret på Linde Allé. Den stod færdig 1956, og havde i 1957 341 elever. I 1960 var Halskovskolens elevtal nået 862. Året før var det vedtaget at udvide skolen.
Det var ikke kun det stigende børnetal, der nødvendiggjorde skolebyggeri, også mindre klassekvotienter og udvidet undervisning spillede en rolle. 1936 oprettedes 8. klasser som et frivilligt tilbud ved de to skoler. I 1945 gennemførtes en ny skole- og undervisningsplan i Korsør, der med hjemmel i folkeskoleloven 1937 indførte en treårig eksamensfri mellemskole oven på grundskolen for de børn, der ikke gik i eksamensmellemskolen. Fra 1954/55 fik Byskolen og fra 1957/58 Halskovskolen eksamensafdeling, da Mellem- og realskolen ikke kunne klare den store tilgang. Kun få elever gik videre til Slagelse Gymnasium. I årene 1935-37 dimitteredes i alt 10 studenter fra Korsør, næsten alle børn af akademikere, lærere og byens største næringsdrivende. 1955-57 var der 19 korsoranske studenter. De samme grupper var stadig rekrutteringsgrundlag; men dette var nu udvidet med en del mindre næringsdrivende og funktionærer.
Den eksamensfri mellemskole blev aldrig attraktiv. Den gruppe, der ikke kom i eksamens-mellemskolen, forblev en ikke særlig interessant restgruppe. Ordningen blev afskaffet med skoleloven 1958, hvis hovedide var at undgå en tidlig deling af børnene. Folkeskolen blev nu en syv- eller otteårig hovedskole, som kunne udbygges med 9. og 10. klasse, og desuden efter 7. klasse omfattede en treårig realafdeling, der afsluttedes med realeksamen. Efter 5. klasse deltes eleverne i større skoler efter standpunkt. Denne deling fandt sted på Korsørs skoler fra 1959, hvor Byskolen også fik en 9. klasse. Lærerstaben på de kommunale skoler var dette år på 84. Set i forhold til elevtallet var der 23 børn pr. lærer, altså ti børn mindre end 100 år før.

 

Pigeklasse på Byskolen ca. 1915. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

TEMAER

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen