Økonomisk var kommunen ret velkonsolideret frem til kriserne i 1970’erne. Budgetlægnin-gen var herefter underlagt skiftende regeringers krisepolitik med besparelseskrav. Kommunen måtte spare og/eller hæve skatteprocenten. Situationen blev ikke bedre af udviklingen i Korsør med virksomhedslukninger og et svigtende skattegrundlag. I 1980’erne prøvede man at holde skatteprocenten i ro; det betød bl.a. udskydelse af anlægsarbejder, og procenten steg alligevel med 3,3 point fra 1980 til 1989. I slutningen af årtiet, hvor kommunens økonomi var mere anstrengt end nogensinde, måtte man både ty til besparelser og skatteforhøjelser samt stille nedskæringer og fyringer af offentligt ansatte i udsigt. I marts 1991 var kommunen på fallittens rand, og i april vedtog byrådet at nedlægge 102 fuldtidsstillinger.
De følgende år bedredes situationen, og skatteprocenten kunne holdes i ro; men en streng styring var nødvendig. Der kunne enkelte år igen lukkes op for pengeposen på udvalgte områder. For 2001 måtte der en relativt stor forhøjelse af skatteprocenten til, og i 2002 var situationen igen så prekær på grund af store sociale udgifter, at der måtte gennemføres en total revurdering af kommunens økonomi med en tretrins besparelsesrunde. I de seneste år har det trods stigende sociale udgifter været muligt at foretage udbygninger på flere områder, og skattegrundlaget er forbedret i den allerseneste tid.
