Kommunalreformen 1970

Efter 1960 har især to begivenheder sat deres præg på Korsørs historie, kommunalreformen i 1970 og den faste forbindelse over Storebælt 1997-98.
Udviklingen var efterhånden løbet fra de små landkommuner, som ydermere i flere tilfælde var en hindring for byernes udbygning. Mange landkommuner delte ikke dette synspunkt og kæmpede imod, lige fra reformarbejdet startede i 1958. Dette gjaldt også Tårnborg og især Vemmelev-Hemmeshøj. Fra centralt hold blev det bestemt, at de to kommuner skulle sammenlægges med Korsør, og 1.4.1970 trådte sammenlægningen i kraft. Den nye kommune fik et areal på godt 7.400 ha. Hertil bidrog Vemmelev-Hemmeshøj med 46 %, Tårnborg med 37 % og Korsør med 17 %. Den væsentligste senere arealændring i kommunen skete i forbindelse med Storebæltsbyggeriet, hvor Sprogø med sine oprindelige 39 ha fik firedoblet sit areal kunstigt for at kunne rumme broramperne og nedkørslen til tunnelen. Siden 1961 har øen været ejet af finansministeriet, vejdirektoratet, Statsbroen Storebælt og fra 1979 af ministeriet for offentlige arbejder/transportministeriet; den administreres siden 1987 af A/S Storebæltsforbindelsen.
Den nye kommune fik ca. 19.800 indbyggere, heraf de 12 % i Vemmelev-Hemmeshøj, de 10 % i Tårnborg og 78 % i Korsør. Den kirkelige inddeling blev bevaret. I 1968 var Halsskov sogn blevet udskilt af Skt. Povls med grænse ved Halsskovbroen. Sognet havde fået en nyopført kirke på Birkemosevej. De nye kommuner kom til at høre under de nyoprettede amtskommuner, for Korsørs vedkommende Vestsjællands amt. Bykommunernes direkte underordning under indenrigsministeriet og landkommunernes under amtsrådene var hermed ophørt. Sygehusvæsenet kom ind under amterne; men allerede i 1966 var Korsør Sygehus ophørt som selvstændigt sygehus og indgået i fællesdrift med Slagelse Centralsygehus. Byrådets begrundelse var, at det af lægevidenskabelige grunde ikke længere var forsvarligt at opretholde et mindre selvstændigt sygehus.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen