Indtil 1969 kæmpede vi alt, hvad vi kunne og på alle måder for at undgå at blive sammenlagt med Korsør. Det var set ud fra forholdene dengang nok en rigtig indstilling at have, vi kunne godt have klaret det, mener vi selv. Men i dag kan man måske nok se, at befolkningen, også herude, har fået nogle goder, som de ikke havde dengang.

Således udtalte K. Schøndorff Hansen, sognerådsformand i Tårnborg 1966-70, sig i 1984. Da Sjællands Tidende i 1966 havde et afskedsinterview med den foregående sognerådsformand Oluf Johansen, svarede han på spørgsmålet om sammenlægning med Korsør: ”Det spørgsmål vil jeg ikke udtale mig om. Jeg går af nu. I øvrigt har der ikke været forhandlet med Korsør.” I Tårnborg og Vemmelev-Hemmeshøj kommuner var der absolut ingen interesse for den sammenlægning med Korsør kommune i 1970, der blev dikteret dem fra højere sted.
Fra statens side var der mange begrundelser for kommunesammenlægningerne. Landkommunerne, der kørte med en lav skatteprocent, kunne efterhånden ikke af egne midler honorere de stadigt større krav, der blev stillet til det offentlige, hvilket betød at staten måtte betale gennem refusionsordninger. Reelt sammenhængende bysamfund var delt mellem flere kommuner. Mange gode skatteydere slog sig ned i landkommunerne med lav skatteprocent, men arbejdede i den nærliggende by og nød godt af dens højere serviceniveau. De større byer manglede udvidelsesmuligheder. Endelig forhindrede den eksisterende kommunalordning, at kommunerne fik overdraget flere opgaver, og at de offentlige udgifter blev styret effektivt.
En kommunallovskommission blev nedsat i 1958. Den understregede over for et udvalg, som landkommunerne i Sorø amt nedsatte i 1962, at købstædernes problemer skulle inddrages. Da udvalget i 1963 afgav sin rapport, var byerne overhovedet ikke medtaget. Udvalget ville ikke lægge navn til en inddeling, der udlagde landkommunerne til udviklingsområder for byerne eller lagde dem sammen med byerne. Den endelige redegørelse måtte udformes som et kompromis bestående af tre dele. Én med en landkommunal inddeling, som udvalget kunne gå ind for, én om købstædernes problemer, udarbejdet af kommunallovskommissionen, og en fælles skitse for begge kommunegrupper, også udarbejdet af kommissionen. Heri blev foreslået, at Tårnborg og Vemmelev-Hemmeshøj blev lagt sammen og Korsør udvidet med et område ud mod Svenstrup.
Redegørelsen blev fremlagt på generalforsamlingen i Sognerådsforeningen for Sorø amt i 1963, og under debatten udtalte sognerådsformanden i Vemmelev-Hemmeshøj Peter Kristensen, at en kommunestørrelse på 2.000 indbyggere var det ideelle. Korsør ønskede en sammenlægning med de to landkommuner, da de var eneste udvidelsesmulighed for byen, efter at Boeslunde havde valgt at gå til Skælskør. Tårnborg og Vemmelev-Hemmeshøj, der hver havde godt 2.000 indbyggere og en relativt veludbygget offentlig service, ville ikke lægges sammen med Korsør.
I 1967 vedtog folketinget, at der skulle oprettes store, bæredygtige kommuner med minimum 5-6.000 indbyggere, og at sammenhængende bysamfund skulle ligge i samme kommune. Reformen skulle forberedes af en kommunalreformkommission. Den nåede i 1967/68 frem til, at Korsør, Tårnborg og et mindre areal ved Noret af Vemmelev-Hemmeshøj skulle forenes til én kommune. Vemmelev-Hemmeshøj protesterede voldsomt mod at skulle afgive dette område; men kommissionen bøjede sig ikke.
I 1969 havde kommissionen udarbejdet et foreløbigt forslag, der foruden Tårnborg indlemmede hele Vemmelev-Hemmeshøj i en ny Korsør kommune. Korsør og Tårnborg tiltrådte forslaget, mens et flertal på otte mod tre i Vemmelev-Hemmeshøj sogneråd forkastede det. Vemmelev-Hemmeshøj kæmpede for at bevare selvstændigheden. Der blev sendt repræsentanter til møde både med kommunalreformkommissionen og med indenrigsministeriet, og kommunen fremkom med et alternativt forslag om, at afgørelsen blev udskudt i fire år, så projekterede og igangværende bygge- og anlægsarbejder kunne færdiggøres. Det var forgæves. Det endelige forslag fra september 1969 holdt fast ved det foreløbige. Der var i 1969 givet indenrigsministeren bemyndigelse til at gennemføre sammenlægninger ved tvang, og dette benyttede han sig af ved den nye Korsør kommune. Vemmelev-Hemmeshøj blev tvunget til at gå sammen med Korsør og Tårnborg i én kommune.