Kirkelige forhold

Luthers lære afløste katolicismen ved reformationen 1536. Ud over at reformationen senere er blevet sat som afslutning på middelalderen i Danmark, betød den en afgørende ændring i troslæren, i gudstjenesteformen og for skolevæsenet. Endvidere blev kronens jordejendom kraftigt forøget ved overtagelse af bispe- og klostergods. I Korsørområdet har man næppe følt noget brud, selv om prædiken, salmesang og altergang nu blev grundelementerne i gudstjenesten, og denne blev holdt på dansk. Korsør havde ikke haft klostre, den katolske præst fortsatte som luthersk præst, og der skulle stadig betales tiende, selv om det ikke længere var til bispen, men til kongen. Kirkens forhold ordnedes ved reces 1537 og kirkeordinansen 1539.
Tårnborg Kirke fortsatte efter reformationen som anneks til Korsør og med samme sognepræst. 1547 pålagde kongen præsten at holde kapellan, der skulle bo i Korsør, men betjene Tårnborg. Omkring 1572 fik han tilladelse til at bosætte sig ved kirken. I 1670 blev det på sognepræstens anmodning ordnet således, at kapellanen skulle have fast bopæl i Korsør, men kunne bo i anneksgården i Tårnborg, når han ikke havde embedsforretninger i Korsør. Denne ret ophørte imidlertid i 1678. Den direkte anledning var større arbejdspres i Korsør på grund af Skånske Krig med daglig passage af mange mennesker. 1682 boede kapellanen til leje i et hus, som bl.a. latinskolen ejede. Ordningen blev dog ikke håndhævet. Siden 1689 boede kapellanen reelt i anneksgården.
Der var mange gudstjenester at forrette. Foruden højmessen på søn- og helligdage var der f.eks. froprædiken, aftensang, onsdagsprædiken, passionsprædikener og bededagsgudstjenester. Det var en forseelse, hvis folk holdt sig væk fra nadveren, ikke fik børn døbt til den foreskrevne tid eller udeblev fra prædikenen. Anden bededag i 1655 opdagede nogle udsendte mænd, at en kvinde ikke var gået i kirke. Kvinden påstod, at hun sagtens kunne nå i kirke; men de tvang hende med, og det kom til håndgemæng og grove beskyldninger. Endvidere brugte hun ukvemsord i kirken.

28.11.1663 måtte borgmester og råd kalde borgerne op på rådstuen til en opsang, fordi de vanhelligede gudstjenesten ved at passe deres arbejde i kirketiden. Blev det ikke bedre, kunne man forvente ikke alene de verdslige myndigheders straf, men også Guds evige straf. Gud havde allerede straffet med krige mv., uden at det havde hjulpet, og nu havde han sendt den ugudelige tyran tyrken for at straffe de kristne. Der refereres til tyrkernes erobring af en stor østrigsk fæstning samme måned.For at borgerne ikke skulle bruge som undskyldning, at de ikke kunne høre kirkeklokkerne efter kirkens ombygning 1666-69, løb to råbedrenge rundt og averterede gudstjenesterne. Ikke blot de udeblevne kirkegængere var et problem, der var også problemer med nogle af dem, der kom. 1683 måtte man spærre, så skibsdrenge og arbejdsdrenge ikke kunne komme ind i kirkens tårn og op på loftet, for under gudstjenesten kunne de finde på at opholde sig der og banke på døren til orgelværket, snakke løs og kaste skidt ned i hovedet på kirkegængerne.Kirkernes indtægter stammede fra tiende, fra deres ejendomme, fra renter af udlånt kapital, fra kirkebøssen, udlejning af kirkens stolestader, salg af gravsteder, klokkeringning ved begravelser mv.