Ruten til Kiel blev ved med at sejle fra kajen foran stationsbygningen, til denne flyttede i 1907. Kielerskibene anløb herefter kajen ved Banegårdspladsen. 1898 var en skruedamper blevet indsat på ruten, der også besejledes med tyske skibe. Passagertallet på de danske skibe kulminerede i 1903/04 med 26.300, derefter faldt det. Det samme gjorde godsmængden. Konkurrencen fra ruten Gedser-Warnemünde var stor. Ruten gav underskud og blev indstillet med udbruddet af 1. verdenskrig. Da den blev genoptaget 1921-24 var det en helt tysk rute. Spredte forsøg på at genoplive ruten 1950-52 med anløbsplads i Benzinhavnen, førte ikke til noget varigt.
I slutningen af 1800-tallet var der et væld af private dampskibsruter, der gik over Korsør, især om sommeren. Omkring 1870 havde Korsør via disse ruter forbindelse med Århus, Nakskov, Bandholm, Lohals, Svendborg, Fåborg, Rudkøbing, Sønderborg og Flensburg. Nogle af destinationerne var der allerede forbindelse til i 1850’erne. Det gjaldt f.eks. Lohals. Fra 1897 stod Sydfyenske Dampskibsselskab for Korsør-Lohals ruten, der indtil 1938 også omfattede Rudkøbing. Fra 1929 kunne ruten medtage biler. Indtil omkring 1. verdenskrig var anløbsstedet Amerikakajen, derefter Krogen indtil Statsbanerne skulle bruge pladsen til bilfærgeleje i 1930. I de næste godt 20 år anløb skibet kajen foran banegården og fra 1953 igen Amerikakajen. 1940-47 var ruten indstillet.