Valdemar den Store for så til Slagløse [Slagelse], hvorfra han sendte bud til Hylleminde efter Absalon for at rådslå med ham om mangt og meget.
Absalon vendte tilbage til Hylleminde, hvor han havde seks skibe ifølge, men tre af dem var sejlet dybere ind i vigen for at hente brænde, og dér var de så med ét blevet overrasket af ebben og stak nu fast i mudderet, mens Absalon med de tre andre lå ude ved fjordens munding.
Pludselig dukkede ni vendiske skibe op, og de tre danske skibe roede frem mod dem. Men venderne troede, at vore folk var lette at skræmme; de tænkte, at de kunne lamme deres mod ved skrig og skrål og opløftede derfor et mægtigt vræl med gny og bulder. Men snart mærkede de, at det var spildt umage, og flyede fra hverandre, og der blev et af deres skibe taget med hele dets mandskab. End ikke i Bjørnved [Bjørneskoven] fandt flygtningene sig et skjul, thi bønderne sørgede for at afsøge den nøje.
Saxo giver i sin Gesta Danorum fra omkring 1200 – her i en moderniseret udgave af Jørgen Olriks oversættelse fra omkring 1910 – ovenstående beskrivelse af nogle begivenheder, der fandt sted formentlig i 1167. Valdemar den Store (1154-82) lå i stadige kampe mod venderne i 1160’erne.
Hvor Hylleminde havn (på latin portus Hulyu-min---nensis) lå, har forskningen flere bud på. Det står fast, at høl (i genitiv hylia) er det gamle danske ord for et nor, og at mynni eller minni er et gammelt ord for munding. Hylleminnehavnen er derfor havnen ved norets munding. Da kong Valdemar var i Slagelse, antog man, at begivenhederne udspillede sig ved indløbet til Korsør Nor. Hylju tolkede man som Hulby, der i middelalderlige kilder staves Hylby o.lign.
Man havde overset, at der faktisk har ligget et nor – nu tilgroet og afvandet – lige vest for Slagelse ved Musholm Bugt. Noret, der bestod af to bredninger, lå ved Vårby Ås udløb. Mellem bredningerne var der et ret smalt sejlløb, senere kaldt for Sortensvælg. Den ydre og største bredning gik helt ned til Tjæreby, mens den indre strakte sig helt ind til Trelleborg, der på dette tidspunkt helt havde mistet sin betydning. Noret var kun dybt ved indløbet, og her må havnen have ligget. De tre skibe, der sad fast i mudder, var sejlet ind i den ret lavvandede store bredning.
Senere i middelalderen byggedes en meget kraftig dæmning over den indre bredning, så vandstanden i området indenfor blev hævet og gav mulighed for vandmølledrift. Stedet kaldes Pine Mølle. Dæmningen blev også brugt som vejdæmning. På den nærliggende Møllebanke blev der for mange år siden opgravet en mængde munkesten forbundet med kalk. Hvor de stammer fra vides ikke.
En lokalitet i området har måske forbindelse til navnet Hylleminde. Nord for norets udløb lå tidligere bebyggelsen Hyldemarken i Kirke Stillinge sogn.
Hyllemindehavnen var formentlig den naturhavn ved Vårby Ås udmunding, som senere er kendt som Skibsholm havn. Denne havn har givet haft betydning i middelalderen; men noget nærmere om den vides ikke. Omkring reformationen fik Antvorskov Kloster og klostrene i Sorø og Ringsted deres forsyninger af fisk til fasten og andre varer over Skibsholm havn.
Bjørnved eller Bjørneskoven i Saxos beretning kan ikke lokaliseres. Den antagelse er gjort, at en meget tidlig afskriverfejl har fået et latinsk ord, der oversat betyder åens udløb, forandret til det latinske ord, der på dansk hedder bjørneagtig.
