Jordbesiddere

Stort set hele bondebefolkningen i Tårnborg, Vemmelev og Hemmeshøj sogne var fæstere. Matriklen 1688 nævner to selvejere i Ormeslev. For hele Danmark var omkring 1660 kun 6 % af bønderne selvejere. Fæstere fik overdraget brugsretten over en ejendom af jordejeren.Til gengæld betalte de en årlig ydelse, landgilde, og udførte arbejde, hoveri. Godsejeren var skatteopkræver hos dem, og de var underlagt hans domstol, hvis der hørte en sådan til godset. Godsejeren kunne også være kirkeejer.
De store jordbesiddere var kronen og adelen. 1650 havde kronen 52,1 % af jordegodset, adelen 43,5 %. For at dække den store krigsgæld efter de mange krige i 1600-tallet måtte kronen sælge gods, og krongodsets andel var i 1688 nede på 35,3 %, mens adelens andel var steget til 62,9 %. Indtil 1660 forvaltede lensmændene kronens gods, dvs. indkasserede de indtægter og ydelser, kongen havde ret til som godsejer. Lensmanden over Korsør len havde avlen af Korsør Ladegård fri, hvilket betød, at han for ladegårdens jord havde status som privat godsejer.
Godsejerne købte og solgte jord, og en fæster kunne risikere at skifte herre flere gange. En landsbys jord var oftest fordelt mellem flere ejere. Dette medførte, at bondebefolkningen inden for samme by ikke nødvendigvis havde samme vilkår. Denne oversigt viser gårdenes tilhørsforhold midt i 1600-tallet landsby for landsby. Husene fulgte nogenlunde samme fordeling.
 

 

En del af kronens gårde var lagt til Antvorskov Slot og Korsør Slot. Antvorskov Slot havde gårde i alle byerne i Vemmelev og Hemmeshøj sogne samt i Hulby og Bonderup i Tårnborg sogn. Korsør Slot havde ejendomme i det meste af den nordlige del af Tårnborg sogn, og i Forlev, Hemmeshøj, Stude og Erdrup, hele seks gårde i både Forlev og Stude.
Slagelse Hospital ejede 1 gård i hver af byerne Tjæreby, Hulby, Bonderup, Ormeslev og Stude. Vemmelev Kirke havde 1 gård i Forlev, Hemmeshøj Kirke 1 gård i Ormeslev og 1 i Stude. Det mest brogede billede fandtes i Ormeslev. Her tilhørte 6 gårde kronen, heraf de 5 Antvorskov Slot, 1 Tersløsegård, 6 Hellestrup, 5 Vedbygård, 2 Espe, 1 Gerdrup, 1 en adelsdame, 1 Roskilde Domkirke, 1 Slagelse Hospital og 1 Hemmeshøj Kirke.
Kronens godssalg efter Svenskekrigene satte sig også spor i Korsørområdet. I 1660’erne blev størstedelen af godset i Frølunde og Tjæreby solgt til private, og 4 gårde og 2 huse i Svenstrup blev afhændet. I 1682 var der f.eks. i Vemmelev kun 10 gårde tilbage under kronen. Blandt de nye ejere i byen var Niels Kræmmer i Slagelse. Nye ejere i Ormeslev var Næsbyholm, Ørslev Kloster i Jylland og en adelsdame, landsdommer Andreas Engel og amtmand Lützow.
De lokale kirker havde fået flere gårde under sig end midt i århundredet. For nogle var forholdene indviklede, fordi kongen var kirkeejer. En gård i Ormeslev svarede landgilde til Hemmeshøj Kirke, men var hoveripligtig til Antvorskov Slot. Kirkens gård i Hemmeshøj blev drevet af fem bønder, som betalte landgilde til kirken; men Antvorskov Slot havde herligheden over den, en slags overejendomsret.

Hemmeshøj Kirke. Foto Ivan Svendsen 1992 på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen