Jernalderen og vikingetiden

Befolkningstallet voksede kraftigt i den ældre jernalder frem til 400 e. Kr., hvorefter der indtrådte en stagnation. Ved jernalderens slutning var landets folketal ca. en halv million. I vikingetiden (750-1050 e. Kr.) begyndte en ny befolkningsekspansion. Folketallet nåede op på ca. 700.000.
Stednavne med endelsen –lev er opstået før eller i begyndelsen af vikingetiden. Forlev, Vemmelev og Ormeslev skulle således være meget gamle bebyggelser. Det viser sig imidlertid, at bebyggelser med gamle navne ikke kan følges arkæologisk længere tilbage end til 10-1200-tallet. Det skyldes, at de før den tid blev flyttet med mellemrum. De har formentlig vandret inden for hver deres afgrænsede område, som har haft stednavnet knyttet til sig. Der har formentlig også været tale om, at bebyggelsen havde form som en landsby, organiseret som et fællesskab, måske med gårdene liggende som en krans om en åben plads, forten.
Navne med endelserne –by og –torp (-rup, -strup) blev dannet i vikingetiden og ind i middelalderen. De repræsenterer den befolkningsekspansion, der begyndte i vikingetiden. I Korsørområdet kan lokaliteterne Hulby, Halseby, Tjæreby, Vårby, Bonderup, Erdrup og Svenstrup henføres til denne periode.
De landsbyer, der er udgravet, viser, at der var sociale forskelle i jernalderen. Her var stormandsgårde med mange kreaturer, små gårde uden kvæg og mange mellemstore gårde. Regionalt opstod der i jernalderen høvdinge med styrker af krigere til rådighed, og en kongemagt gjorde sig i stigende grad gældende. Det manifesterede sig ved Korsør med Trelleborg, der er dateret til 980/81.
Der er i de senere år fundet en del jernalderbopladser ved Korsør. På Tårnholm mark er der fundet stolpespor af en 90 m2 stor træbygning, mindst 18×5 m, fra germansk jernalder (400-750 e. Kr.). Det må have været en stormandsgård. Sydøst for Hemmeshøj, hvor terrænet skråner ned mod Vårby Å, blev der udgravet en beboelse fra romersk jernalder (Kr. f.-400 e. Kr.). Der var spor af en 15 m lang bygning, og der blev fundet knogler af ko, svin, får og hest. Ved anlægsarbejder nord for den nye station er der kommet tre jernalderbosættelser for dagen, én fra omkring 200 f. Kr., én fra omkring Kristi fødsel, hvor der var spor af jernudvinding, og én fra omkring 100 e. Kr.
Fra vikingetiden er der tidligere udgravet en gravplads ved Forlev, og ved Bonderup er der fundet en større sølvskat med bl.a. 240 mønter, mest engelske og danske.

Korsør i 15.000 år - af Jette Kjærulff Hellesen og Ole Tuxen