Der var kun fire virksomheder med i alt 35 arbejdere i Korsør i 1855, der kunne karakteri-seres som industri. 1872 var der seks med 138 arbejdere, hvoraf de 79 var på Kählers Teglværk. Korsøregnen blev en teglværksegn i sidste del af 1800-tallet, fordi her var velegnet ler, og fordi jernbanen gav mulighed for, at teglværksprodukterne kunne afsættes langt borte. I Korsør og omegn fungerede fem teglværker samtidig i denne periode, og de beskæftigede 1872 omkring 350 personer til sammen. Af andre virksomheder i Korsør kan nævnes et jernstøberi fra 1856, to skibsbyggerier, Ceres, der fremstillede gødning og svovlsyre, og to møller i byen og én på Halsskov. I landsognene var der møller i Hulby, Halseby, Stude, Vårby, Vemmelev og Forlev. Mekanisk kraft havde formentlig kun vundet indpas i få virksomheder. Der var i hvert fald dampkraft på Kählers Teglværk og Tårnborg Teglværk i 1860’erne, og i 1867 havde brændevinsbrænderiet i Kongegården en dampmaskine. Af egentlige håndværksfirmaer var der 75 i Korsør 1887/88. Der var flest skomagere, 12, men også mange tømrere og murere.
Der var gode konjunkturer frem til 1870’erne. Herefter svigtede priserne på landbrugets vigtigste salgsartikel, kornet, og landet gled ind i en langvarig krise. I denne periode blev landbrugsproduktionen lagt om til animalsk produktion. Krisen ramte også industrien, og dens udvikling blev dæmpet ned. Fra midten af 1890’erne steg priserne atter, og både landbrug og industri ekspanderede. Korsør Margarinefabrik blev oprettet 1890 og udviklede sig til en stor virksomhed, og som underleverandør hertil etableredes Groesmeyers Emballagefabrik i 1899. 1900-14 var erhvervslivet præget af optimisme med mange virksomhedsgrundlæggelser. 1914 var der 214 håndværksvirksomheder og fabrikker i Korsør. 21 af dem var så store, at de kunne karakteriseres som industri, og 45 havde mekanisk kraft.
