1. verdenskrig gav stødet til voldsomme prisstigninger og standsning af det private byggeri. Landbruget kom langsomt i gang efter krigen, men forøgede sin produktion i 1920’erne. Industrien, der havde klaret sig godt de første år efter freden, blev ramt af en fredskrise 1920-23; men herefter steg produktionen. Omkring 1920 var Korsørs største virksomheder Margarinefabrikken med ca. 150 arbejdere, Jernstøberiet med ca. 100 arbejdere, Groesmeyers Emballagefabrik, der beskæftigede 60-70 mand, Kählers Teglværk med en arbejdsstyrke på ca. 70 og Henrik Hansens Maskinværksted med omkring 50 mand. Krigen havde sat gang i skibsbyggeriet, og nye skibsværfter skød op. Det var ofte kortlivede foretagender. I Korsør blev stålskibsværftet Vulcan anlagt i 1918 ved Lygtebakken. Det var et rent spekulationsforetagende, der måtte likvidere 1922.
Krisen i 1930’erne nåede til Danmark i 1931. Den medførte arbejdsløshed, der kulminerede i 1932, og omfattende handelsreguleringer, som især ramte landbruget, mens industrien, der først og fremmest producerede for hjemmemarkedet, i høj grad havde fordel af importbegrænsningerne. Kähler & Breums beholderfabrik, der stod færdig i 1935, blev anlagt i ly af disse begrænsninger, og de var også baggrunden for Korsør Glasværk, der startede i 1937. Det var et konsortium af store virksomheder, der byggede Glasværket, og kommunen hjalp med glæde den store virksomhed på vej, selv om havnen måtte optage et stort lån til de fornødne havneanlæg. Glasværket, der først for alvor fik produktionen i gang efter krigen, fik sine råvarer ad søvejen, og det blev en af havnens største kunder.
Årene 1945-50 var vækstår; men herefter indtrådte en stagnation med voksende arbejdsløshed, der varede til 1957, hvor en højkonjunktur satte ind med stigende produktion og faldende arbejdsløshed. Efter besættelsen var der en katastrofal mangel på boliger og på faglært arbejdskraft i Korsør. Kommunen måtte derfor sige nej til flere virksomheder, der ville etablere sig, fordi det ville betyde tilflyttere, som skulle have boliger. Ved erhvervstællingen i 1948 var der 234 virksomheder i håndværk og industri med en arbejdsstyrke på 1783. Antallet af håndværksmestre var 152 i 1955.
Den største industrivirksomhed var Glasværket med 213 arbejdere, et tal der var steget til 400 i 1960. Margarinefabrikken havde standset margarineproduktionen i 1949, og i stedet overtog emballagefabrikken Pakko Tryk bygningerne. Den havde 118 medarbejdere ved midten af 1950’erne. Samtidig beskæftigede Kählers Teglværk, der nu også omfattede Svenstrup Teglværk, 93 medarbejdere. Konservesfabrikken Klitten, der lavede fiskekonserves, havde 72 ansatte og Kähler & Breum 68.
