Borgmestre og rådsmedlemmer havde indtægter af bymarken, den såkaldte embedsjord. 1576 havde kongen givet Korsørs borgmester og rådmænd lov til at tage et stykke af byens overdrev og rydde til sædeland, dog ikke så meget at det gik ud over borgernes almindelige græsgang eller hindrede hovedvejen. Andre indtægter stammede fra borgerskabspenge, sportler, bøder og accise. 1664 fik Korsørs borgmester og rådmænd halvdelen af afgifter, der blev lagt på ind- og udskibning. De var desuden fritaget for en del skatter og andre borgerlige byrder. De kunne ikke leve af disse indtægter og måtte have et økonomisk rygstød fra anden indtjening.
Byens indtægter stammede bl.a. fra skatter, borgerskabspenge samt leje og afgifter af jord. Udgifterne omfattede drift og vedligeholdelse af offentlige ejendomme og jorder, løn til byens funktionærer mv. Alle funktioner kunne ikke varetages ved borgerlige ombud. Der måtte ansættes nogle funktionærer. Aflønningen bestod i egentlig løn, skattelettelser, fribolig og provision. Nogle havde desuden borgerlig næring. Bytjenerne fungerede som stævningsmænd, ordensmagt, bude mv. Vægterne var specielt vagtmænd. Vangevogterne havde tilsyn med bymarken og skoven. Skovfogederne passede skoven. Byhyrderne havde ansvaret for kvæget på byens overdrev. 1665 blev by- og rådstueskriverstillingen fast. Han udførte skriftligt arbejde af officiel karakter. Efter 1660 blev han udnævnt af kongen.
Det var rådet, der bestemte, hvad der skulle bruges penge til. De stod for skattevæsen, markvæsen, havnevæsen, brolægning, borgervæbning, udskrivning, indkvartering og næringsvæsen. Det sidste indebar en regulering af taksterne for en række almindelige fornødenheder, kontrol med håndværkerne og indsættelse af vejere og målere. Rådet havde desuden en vis indflydelse på kirke-, skole- og fattigvæsen, dog aftagende efter enevældens indførelse.