Indkvarteringen var en stor byrde for byen. Soldaterne skulle have logi, lys og brænde. De menige skulle have tomandssenge med sengeklæder, mens underofficererne havde krav på deres egen seng. Desuden skulle byen stille vagtstue, munderingskamre, sygestue og eventuelt stalde til rådighed. Udgiften blev dækket ved en indkvarteringsskat på alle næringsdrivende og husejere, og der var mulighed for et tilskud på 12 % af udgifterne fra andre byer.
I Korsør omtales 1744, at der til stadighed lå et frikompagni i byen, samt at der om vinteren havde været to kompagnier mere, og omkring 1770 lå her en eskadron ryttere. Udgiften var i 1775 620 rdl., hvoraf de 83 blev dækket af andre byer. 1780 var indkvarteringsomkostningerne 600 rdl.; men her blev det bestemt, at Korsør selv kunne betale en så lille indkvartering uden hjælp fra mere trængende købstæder.
