Indkomsterne var meget ujævnt fordelt i det korsoranske samfund, også mere end i de danske provinsbyer taget under ét. Regnet fra de højeste indtægter betalte 2,2 % af skatteyderne i Korsør i 1870 en fjerdedel af de samlede pålignede skatter, mens der skulle 74,9 % af skatteyderne regnet fra bunden til for at betale en tilsvarende fjerdedel. Den økonomiske top styrkede ligefrem positionen langt ind i 1900-tallet. I 1896 betalte 1,9 % en fjerdedel af skatten, i 1924/25 1,3 %. Den voksende velstand i samfundet kom især de i forvejen mest velstående til gode. Den lille tendens til indkomstudjævning, der var i provinsbyerne, kan ikke spores i Korsør. Op igennem 1900-tallet skete dog en indkomstudjævning. I 1954 tjente 9,5 % af de rigeste en fjerdedel af den samlede skattepligtige indkomst, mens 51,2 % af de fattigste tjente en tilsvarende fjerdedel.
En grund til den specielt skæve indkomstfordeling i Korsør skal formentlig søges i, at nogle enkelte havde ekstremt høje indtægter i forhold til de øvrige. Det drejede sig især om medlemmer af familierne Rasmusen, Kähler, Fischer og Mathiesen. I 1924/25 tegnede Gustav Kähler og hans mor Cordelia Kähler samt Th. Rasmusen og Thorvald Fischer sig for 8 % af de udskrevne skatter.
De enkelte erhvervsgruppers indkomstforhold var også meget forskellige. I 1954 havde gruppen af ejere af industri-, handels- og transportvirksomheder i Korsør en gennemsnitlig skattepligtig årsindkomst, der var mere end dobbelt så høj som arbejdernes gennemsnitsindkomst. Korsørs liberale erhvervsdrivende havde en næsten lige så høj indtægt som de førstnævnte, håndværksmestrene to tredjedele af de liberale erhvervs.
Der var stadig forskel på, hvor i byen de store og små indkomster boede. I 1924/25 betalte næsten 60 % af beboerne i Fiskergade og Baggade set under ét en skat på under 50 kr. om året. I Fiskergade var ingen sat til en skat på over 500 kr. I Jens Baggesens Gade, Nygade og Havnegade under ét betalte næsten en fjerdedel over 500 kr. i årlig skat. En enkelt skatteyder, Th. Rasmusen i Jens Baggesens Gade, betalte over 20.000 kr. Der var en del lave skatteansættelser i de fine gader; men mange af disse lå hos husassistenter og andre tjenestefolk hos de rige.
Alle samfundsklasser fik dog del i den velstandsudvikling og den forbedring af ernæringstilstand og sundhedsforhold, der fandt sted. Fra 1880’erne skete en markant udvikling i ernæringen hen mod mere proteinholdige fødemidler. I 1871 brugte en skibstømrerfamilie i Korsør 78 % af indkomsten til fødevarer og belysning. I 1890 var fødevareandelen for arbejdere nede på 52 % af indkomsten. Når de faste udgifter var betalt, var der mere til overs til andre forbrugsgoder. Levestandarden var blevet bedre.