Korsør var i 1661 blevet Sjællands anden stabelstad, København var den første. Hele udenrigshandelen blev samlet i fem stabelstæder; men politikken var forfejlet, og Korsør fik næppe nogensinde videre fordel af den. Som en udløber af stabelstadsprivilegiet og tidens handelspolitik oprettede nogle borgere fra Korsør i 1663 et handelskompagni; men som så mange andre af slagsen var det ikke bæredygtigt.
Det var især over havnen, at kontakten med omverdenen skete. Der udskibedes især landbrugsvarer, mest korn, men også forarbejdede kornvarer, levende dyr, røget kød, mjød, forskellige skindvarer, fjer osv. Varerne gik til indlandet især København, til Norge og til udlandet. Af indførte varer, hvoraf de fleste kom fra udlandet, var der et meget rigt udvalg af stoffer, krydderier og oversøiske varer, salte, øl og farvestoffer. Desuden indførtes pynt, værktøj, metaller, mineraler, træ, husgeråd, papir, sild og tørfisk.
