Skatter og afgifter var kun en del af de byrder, befolkningen var pålagt. Landbefolkningen var tynget af den hoveriforpligtelse, der fulgte med et fæsteforhold. Korsørområdet var et udpræget krongodsområde, og bønderne deltog i ladegårdens og Antvorskov Slots dyrkning, det såkaldte avlingshoveri. De havde kørselsopgaver, både mindre i forbindelse med avlen og længere transporter med personer, der havde kongens fripas, varer og breve. Endelig udførte de en hel del forskellige forefaldende opgaver for konge og lensmand, kaldet småhoveri. Kørsel og småhoveri udgjorde en ret betydelig del af kronbøndernes hoveri. Fæstere med en adelig herre udførte især avlingshoveri. Da det lå samtidig med, at de skulle dyrke deres egne marker, var det en stor belastning.
Omkring 1600 lå niveauet typisk på én ugentlig arbejdsdag pr. hoveriydende fæstegård. I 1600-tallet udvidedes hoveriet både til flere personer og større byrder for den enkelte. Bønderne skulle selv medbringe redskaber, vogne, heste mv. 1670 blev noget af krongodset udlagt til rytterregimenters underhold. Der blev oprettet rytterlægder à 8 tdr. hartkorn, hvis bønder skulle stille og underholde en rytter med hest. Efter Skånske Krig bestod rytterregimenterne udelukkende af hvervede ryttere, der indkvarteredes enkeltvis hos en bonde i lægdet og blev underholdt ved penge, som bønderne betalte. Rytterbønderne var fritaget for landgilde, hoveri og skatter. I 1680’erne var 10 af bønderne i Vemmelev rytterbønder, 14 i Forlev, 11 i Hemmeshøj, 6 i Stude, 3 i Erdrup og de fleste kronbønder i Tårnborg sogn.
