Byens håndværkere var stadig ikke organiseret i lav i 1700-tallet; men i 1721 nævnes, at skomagere, smede og snedkere ønskede sig et lav. I 1840 havde skomagerne et lav med 11 mestre som medlemmer. Der var et varieret udbud af håndværk. Skomagerne var det største fag; men der var også mange skræddere og snedkere. Der var også plads til mere specialiserede erhverv. 1771 var der bl.a. en parykmager, en rokkedrejer og en vævermester. Folketællingen 1845 viser, at der nu var plads til en urmager, en guldsmed og en sukkerbager samt til tre vævermestre, og i 1840 nævnes, at der til stadighed var otte væve i gang.
Skibsbyggeri var den eneste storproduktion, der fandtes i byen. Omkring 1770 havde Rasmus Langeland et skibsværft på Fæstningen. 1781-1819 var der skibsbyggere, der havde borgerskab i byen, og i begyndelsen af 1800-tallet blev der bygget syv skibe, bl.a. en stor jagt på 38,5 kommercelæst. Efter en pause 1814-29 blev her atter bygget skibe, op til 1850 i alt 17.
Antallet af møller opgives forskelligt. 1710 var der formentlig tre vejrmøller og to hestemøller, 1744 omtalte magistraten kun to vejrmøller uden for byen og to hestemøller i byen. 1771 var der tre vejrmøller og én hestemølle. Hestemøllen, der lå i Baggade, var et større anlæg. Den bestod i 1791 af et gadehus på 12 fag, side- og tværhuse, en lade og to møller. 1840 havde byen tre vejrmøller, hvoraf de to var til mel og gryn og den sidste kun til gryn. Den var kun sjældent i gang. To af møllerne lå ved landevejen, den tredje på den nuværende Møllebjergvej.
