Vognmandsruten var en vigtig indtægtskilde for Korsør havn. Ruten blev åbnet meget belejligt, ikke længe efter at havnen i 1982 havde mistet en god kunde med Scanglas’ lukning. Lukningen betød, at havnens samlede omsætning faldt med en tredjedel. Ind-tægterne fra Vognmands-ruten gjorde havnens økonomi sund og gav mulighed for nyanlæg og renoveringer af havnens faciliteter. Storebæltsbyggeriet havde og--så øget aktiviteten ved havnen og dermed indtægterne. Situationen blev derfor æn--dret, da såvel Sto-rebæltsbyg-geriet som Vogn-mandsruten holdt op.
Indtil begyndelsen af 1980’--erne var Korsør havn helt klart en importhavn. I 1975/76 var godt 80 % af den omsatte mængde import, i 1985 kun godt 55 % og i 1995 godt 52 %. Eksportmængden steg til 1990, stagnerede derefter og faldt fra 1997. Importen fulgte samme bevægelse; men her satte stigningen først ind fra 1984. Den samlede omsatte mængde var i 1995 1.635.497 tons, i 2004 360.000 tons. Antallet af skibsanløb faldt fra 1.150 om året i 1960/61 til 501 i 1976. Tallet svingede derefter mellem små 500 og små 600 frem til 1990, hvorefter det var faldende. I 2004 anløb 225 skibe havnen.
Korsør havn fik ikke del i to vigtige udviklingstendenser i skibsfarten, den forøgede sejlads med flydende brændsel og containertrafikken med stykgods. Havnens beliggenhed midt i byen hindrede denne trafik, og havnen forblev en bulkgodshavn. Den hidtidigt vigtigste importvare, kul, mistede sin betydning fra 1960’erne. Fra at udgøre 44,8 % af den samlede omsatte mængde i 1960/61 var andelen i 1970/71 nede på 5,4 %. Foderstoffer og kunstgødning var fortsat vigtige importvarer. Foderstoffer udgjorde 17,9 % af den samlede omsatte mængde i 1970/71, kun overgået af glassand med 20,4 %. Foderstofimporten mistede betydning i 1990’erne, hvor cement til gengæld vandt frem. Importen af kunstgødning var størst fra midt i 1980’erne. Fra begyndelsen af 1960’erne til 1994 blev der landet store mængder sten og grus i Korsør til firmaet Storebælt Sten og Grus.
Den vigtigste eksportvare var korn. Midt i 1960’erne voksede den udførte mængde, men især fra 1983 blev den betydelig. Foderpiller til dyrefoder, som produceredes i foderblandingsanlæggene hos grovvarefirmaerne ved havnen, udgjorde en pæn andel af eksporten frem til slutningen af 1970’erne. Svineeksporten var endnu betydelig i 1960’erne med knap 25.000 dyr i 1965/66, men med faldende tendens, og den ophørte helt i 1975.
Til egentlige havneformål satses i dag på Inderhavnen og Amerikakajen. Her er fire nye pakhuse blevet opført, de sidste tre stod færdige i 2000. Der blev anlagt ro-ro leje i Krogen i 2001. Adgangen til Inderhavnen blev forbedret betydeligt ved ibrugtagningen af en ny Halsskovbro i 1985. Dens gennemsejlingsbredde er godt 25 m. Den blev i 2004 åbnet ca. 350 gange. Nogle havneområder bliver nu brugt til rekreative formål og boligformål. Boliger i Havnearkaderne på Vestkajen blev taget i brug i 2000, og i 2005 stod de første lejligheder færdige i Statsbanernes tidligere færgehavn. Kajen ved Gl. Banegårdsplads blev i 2006 anløbet af et krydstogtsskib, en højt prioriteret satsning.
1962 fik Korsør igen rederivirksomhed af betydning, da Erik Bagge købte sit første skib. I 1988 solgte han sit sidste skib ”Ellen Bagge”, der var hans fjerde skib med dette navn. 1972 begyndte skibsmægler Finn Poulsen rederivirksomhed med ét skib; i 2005 ejede rederiet en halv snes skibe.
